Tradition og Fornyelse 2013

Aktivitet 3, periode: 15/2 – 21/2
Individuelt arbejde
Iagttagelse af hvordan sociale online netværk indgår i hverdagen for din målgruppe (Børn, unge, brugere – men også dig selv og dine omgivelser)

1 og 2 Min målgruppe og hvilke sociale online netværk målgruppen anvender?

Jeg har valgt  at arbejde med målgruppen 6-7 år. Min sidste praktik var i en SFO, hvor den gruppe børn jeg var tilknyttet var 6-7 år. Jeg havde, mulighed for at undersøge hvordan sociale online medier var, en del af børnenes hverdag, var de timer om eftermiddagen, hvor de opholdt sig i SFO´en.

Jeg opleve egentlig ikke, at de sociale medier spillede en helt vildt stor rolle, for børnene. Der var nogle af børnene der gerne ville side ved computeren og spille, noget der hedder "MovieStar Planet". Helt præcis hvad det drejer sig om, ved jeg ikke. Men det var noget de kunne spille med hinanden og andre. De havde hver oprettet deres egen "MovieStar Planet". De kunne inden i "MovieStar Planet", både spille og skrive med hinanden.

Jeg oplevede tit, at børnene kom og spurgte om hjælp til at stave til et ord, fordi de skulle skrive til en af de andre i spillet. Jeg tænkte straks, det var en god måde for børnene, at komme i gang med  at stave. Her fandt  børnene ud af hvor dejligt og brugbart det er at kunne skrive, og hvad det kan "bruges" til.

Jeg var, også sommetider nede i computerrummet, for at hjælpe børnene med at læse hvad andre spiller inde på "MovieStar Planet" skrev til dem. Jeg fornemmede ud fra det sprog jeg læste, der blev anvendt der inde, at det er en social online side, for børn mellem 7-9 år. Det var let læseligt sprog, de skrev til hinanden der inde, korte sætninger, og 1-2 stavelses ord.

3.  Hvilket sprog bliver anvendt?

Dette sociale online medie betyder for min målgruppe, at de har et sted hvor de kan mødes med andre børn på deres egen alder. De kan samtidig med at de spiller med dem, også skrive små kommentarer til hinanden. Det var længe ikke alle børnene der følte sig særlig tiltrukket af dette sociale online medie. Der var lige som en lille fast gruppe fra 1 klasse (7 år ca.), der fandt det rigtig hyggeligt, at sidde ved computerne og "falde ind i" dette sociale online medie "MovieStar Planet". Den gruppe der ikke holdt til ved computerne hvor dette medie ikke fangede deres opmærksomhed, var gerne det jeg vil kalde "sport drengene og pop pigerne". Det siger lidt sig selv, men en gruppe af drengene der har krudt i røven, og hvor det at sidde, foran en computerskærm, er for kedeligt. Pop pigerne, er en gruppe piger, der hellere vil opleve "MovieStar" på deres egne kroppe. De leger selv "MovieStar" og hører musik, danser og laver teater.

Min rolle som pædagog, oplevede jeg lidt som en slags "hjælper rolle". Jeg hjalp børnene hvis de havde problemer ved computerne, enten med at stave til nogle ord, læse noget op, eller tekniske problemer med computeren.

4. Kan man være venner med brugere på Facebook, Twitter osv.?

Umiddelbart vil jeg sige nej.

Ved at være venner med en bruger på Facebook eksempelvis, betyder at du som pædagog er i stand til at se alt hvad brugeren skriver inden på facebook. Lad os sige, man er pædagog på et center for unge med misbrug. Du er blevet venner med en af brugerne (X) på facebook. (X) har været ude ved jer på centeret og er efterhånden rigtig godt på vej ud af sit misbrug. (X) har fået lov at komme hjem på weekend ved sine forældre. Du sidder i din sofa fredag aften, og læser hvad der sker rundt omkring ved dine venner denne weekend. Du falder over en status opdatering fra (X), der skriver han er vildt stiv. Hvordan reagere du som pædagog/og hvordan børn man reagere som pædagog. Når jeg tænker på et etisk dilemma som dette, får det mig til at sige nej, du skal ikke være venner med dine bruger å facebook eller twitter, vil jeg i hvert fald ikke mene/være.

 

Tradition og Fornyelse 2013

Text 2

Børn og unges digitale liv

Resume:

Denne tekst er skrevet som en opfordring til forældrene. Det opfordrer forældrene til at orientere sig omkring internettet og sociale medier. Forfatteren til artiklen vil have forældrene til, at tage deres børn i hånden, og sammen udforske internettets mange muligheder.  På den måde har børnene i større chance for at blive mere bevidst om internettets muligheder, og bevidst om hvordan de beskytter sig selv bedst muligt.

1.      Det første fokus punkt jeg har valgt at fremhæve, er i teksten også fremhævet med fed skrift.

"Orienter jer, vis interesse, vær nysgerrige, lyt, lad jer inddrage, tag initiativ og lær sammen med jeres børn."

Dette er skrevet direkte som en opfordring til forældrene. Man prøver her at fange forældrene, og få dem til at "gå ned på niveau" sammen med deres børn/barn. Jeg synes, det er en rigtig god opfordring. Jeg tror, det er en god måde, at få lært ens barn/børn, hvordan internettet fungerer. I stedet for bare, at tro de lærer om det i skolen eller af vennerne.

2.      Det andet fokus punkt kommer her:

"Her skaber de venskaber og holder sig opdateret i kammeratflokken, og derfor er de også socialt afhængige af disse."

Vi er afhængige af det. At kommunikere med kammerater, venner, kollegaer osv. Vi gør det stort set hver dag. Vores børn vokser op i denne verden, og for dem bliver det en helt naturlig ting at gøre det. For at sikre vores børn en god start på "den online platform", kan vi tage dem "i hånden" og sammen guide os ind i den online verden.

 

Aktivitet 2, periode: 1/2 – 15/2

Mobiltelefon iagtagelser:

Jeg har i første omgang været ude i bilka for at gøre mig nogle iagtagelser. Jeg har gået lidt rundt i bilka og iagtaget folk når deres mobiltelefon ringer, hvordan de reagere og hvordan samtalen ellers forløber.
Det jeg er kommet frem til lyder sådan her:
 
Gruppe 1 (Unge): De tager mobilen og siger "Hej", uden videre at sige hvem de er.  De snakker i almindeligt toneleje, og lader sig ikke optage af samtalen, men "shopper" roligt videre.

Gruppe 2 ("forældre"): Tager mobil og siger "Hej" og hvem de er, altså deres navn. Stopper op og koncentrere sig om samtalen, stiller sig evt. lidt til side, for ikke at stå i vejen for andre folk og fortsætter deres handlen efter samtalen. Samtalen i  mobiltelefonen fortsætter også i almindeligt toneleje.

Gruppe 3 (Ældre): Bliver lidt forskrækket, når noget lige pludselig brummer i lommen, og fisker lidt fabrilsk ned i lommen efter mobilen. Tager den op, og står lige og kigger på den, for at ramme den knap hvor med man tager telefonen. Her stopper vedkomne også op, og virker koncentreret om samtalen. I det tilfælde med de ældre jeg iagtagede steg tonelejet lidt i og med telefonen blev taget. Også her fortsætter "handlen ind" efter samtalen.

Det er de observationer jeg har gjort indtil videre. Jeg synes, det var en sjov øvelse, og faktisk meget spændende, at prøve at være lidt bevidst om, når man er ude blandt andre mennesker. Det siger faktisk alligevel meget om hvilken "type" mennesker de er.

For mit eget vedkomne, så tager jeg altid min mobil, ved at sige hej og mit navn. Derefter kan jeg sagtens fortsætte med "shoppingen" eller hvad jeg er i gang med, imens jeg snakker i mobil. Jeg vil mene, jeg ikke ændrer så meget i mit toneleje. Måske sænker jeg det lidt hvis der står mange folk rundt om mig, men ellers ikke. :-)

Tradition og Fornyelse 2013

Aktivitet 1
Tekst 1

Resume af teksten:
"Sms'er ødelægger ikke sproget"
Nogle mener sms´er ødelægger det danske sprog. At vi dansker bliver mere sjusket i den måde vi bruger det danske sprog på. Det mener sprogforsker og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund, dog ikke er tilfældet. Han forklare i en artikkel på TDC´s hjemmeside, at vi dansker sjusker med vores sprog når vi skriver sms´er og e-mail´s, har ingen indflydelse på den måde vi ellers bruger det danske sprog på.
"Det er en myte at sms-sproget påvirker vores traditionelle tale- og skriftsprog...." (Et citat af Jørn Lund)
Det danske sprog har udvilket sig meget den sene tid. Nye ord er kommet ind og gamle ord udgået. Nogle danske ord er sågar erstattet af engelske ord. Jørn Lund mener dog ikke, der er grund til bekymring, for at det engelske sprog bliver en fast bestanddel af det danske sprog.

Det fokuspunkt jeg har tænkt mig, at fremhæve i denne tekst, er det et citat af Jørn Lund. Han udtaler sig i artiklen således:

- Det er en myte at sms-sproget påvirker vores traditionelle tale- og skriftsprog. Det er en helt anden sprogtype, hvor alt er tilladt, og man blander tegn, bogstaver og tal. Der har endnu ikke været nogle tegn på afsmitning, slår han fast.

Jeg giver Jørn Lund ret, jeg mener heller ikke, der er grund til bekymring, over at det vil smitte af på vores traditionelle tale og skriftsprog.
Af egne erfaringer med de to forskellige sprog (sms sproger og det traditionalle skriftsprog), kan jeg godt mærke at sms sproger er det nemmeste, og det der går hurtigst. Jeg behøves ikke tænke så meget over tegnsætning osv, som jeg gør hvis jeg skal skrive en eksamens opgave eksempelvis. Jeg ved der imod også godt hvornår jeg skal bruge det ene "sprog" og hvornår jeg skal bruge det andet "sprog". Og det vigtigste er vel at kunne skilde disse to sprog fra hinanden.!

Er der nogen der kan se nogle negative sider ved det Jørn Lund siger, eller måske ikke er enige og der imod synes at sms sproget ødelægger det danske sprog???

Aktivitet 1-3 Et spørgsmål om menneskesyn

1:3 Et spørgsmål om menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn? Hvor stammer erfaringerne fra?   Det mekaniske menneskesyn: Med det mekaniske menneskesyn er mine erfaringer taget udfra min 1 praktik. Eksempelvis i en hente situation, i en børnehave, kunne det mekaniske menneskesyn opstå således. En vred forældren kommer hen til pædagogen og spørg hvor lille Pers legetøjsbil er. Pædagogen giver sig til at spørge Per hvor han har leget med bilen, men det kan Per ikke huske. Hvorefter pædagogen går i gang med at lede efter bilen. Der er fra pædagogernes side gjort klart opmærksom på at hvis der med bringes legetøj er det på eget ansvar, men det tænker forældrene som regl ikke over.   Ser vi ud fra det mekaniske menneskesyn vil pædagogen i dette tilfælde være eksperten, der skal finde frem til hvor Pers legetøjsbil er. Det er pædagogen der skal løse problemet og forældren og Pers opgave at efterleve de anvisninger pædagogen kommer med.   Det systemiske menneskesyn: Med det systemiske menneskesyn, er mine erfaringer taget ud fra en samtale med min mor. Min mor er en meget dygtig sygeplejeske, og det vil sige hun gennem hele min opvækst har brugt meget i sin erfaring, når vi har været syge der hjemme. Stadigvæk den dag idag får jeg nogle af hendes gode råd. Når jeg er syg, og min mor hører om hvordan jeg har det, kommer hun altid med en masse ting, jeg kan gøre for at få det bedre. Min mor er her den professinelle, der ved noget om det hun snakker om. Hun ser på hvordan hun kan få mig til at gøre noget, så jeg kan blive hurtigt rask, som evt. t tage nogle piller. Hun arbejder på også at gøre mig til en aktiv deltagende i forståelsen af hvordan jeg selv kan hjælpe til, så jeg får det bedre. Som der stå i vores artikel af Susanne Idun Mørch (2008) ”Modparten er her en ligeværdig, men ikke nødvendisvis ligestillet samtalepartner”.

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal?   At en pædagog måske ofte kommer til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, kunne være at hun har sådan en behov for, at komme frem med sin viden. Hun vil gerne vise, at hun er eksperten på området og kan finde fejlen, selvom det ikke har noget med pædagogens handlinger at gøre,

Aktivitet 1-2: Lyt til konteksten

1:2 Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien. I familien, er kommunikatioen meget afslappet. Du behæves ikke overveje hver sætning du siger, og kan sige hvad du mener og føler, uden at tænke på om det nu også er helt korrekt formuleret. Du kan i familie også snakke om hvordan du føler, og har det. Åbne op for dine følelser. Det er i hvert fald sådan det er i min familie. Ikke sikkert det er på samme måde i alle familier. På arbejdet, er der en mere formel tone. Jeg arbejder eksempelvis ved en bager. Her skal jeg være høflig, hjælpsom og tale pænt til kunderne. Jeg har et ”ordforråd” jeg bruger, når jeg er på arbejde ved bageren. Også når jeg snakker med min chef, er jeg meget bevidst om, hvordan jeg siger tingene, og hvilke ord jeg bruger, når jeg snakker med hende. I træningscenteret, er der også et mere bevidst ordvalg når man snakker med folk. Jeg er mere afslappet i mit ordvalg og den måde jeg snakker på i træningscenteret, end jeg er ved bageren, men stadig mere påpaselig end jeg er, når jeg kommunikere med familien. I bussen. Mennesker der tager bussen alene snakker ikke så meget med nogen. Ældre mennekser siger pænt goddag til buschafføren, hvor de unge er meget tilbøjelig til at glemme det. Synes ud over alder også at der er forskel på hvilken tid af dagen du tager bussen. Om morgenen er de unge på vej i skole, og sidder sådan lidt halv trætte og falder ned i sæderne. Hvor imod og eftermiddagen, er de på dupperne, og skal have vendt hele skoledagen med vennerne.

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du? Jeg har lagt mærke til at, kender du samtalen foregår i, er du også mere tryg. Du har en mere afslappet udstråling, og følelse inden i.  Du ved hvilket sprog der er accepteret, der hvor du er, og du ved hvordan du bruger det(sproget). En oplevelse fra min mit eget liv, hvor jeg ikke kendte konteksten. Jeg havde mødt min kæreste og vi havde været sammen et par måneder. En  aften var vi blevet inviteret op til min kærestes forældre til middag. Her mærkede jeg hvordan, jeg blev mere nervøs des tættere på deres hjem vi kom. Normalt er en middag ved familien ikke noget problem, men her kendte og havde jeg aldrig mødt de mennesker jeg skulle op og besøge. Jeg vidste ikke ”hvilket sprog” der var accepteret i deres hjem, hvordan jeg skulle opføre mig og så videre. Middagen gik godt, og den dag i dag, når vi kører op og besøger dem, er jeg ganske afslappet og nyder det. Jeg ved hvilket ”sprog” jeg skal bruge når jeg er sammen med min kærestes forældre, og føler mig ikke fremmed mere. Her er et eksempel på hvordan konteksten virkelig har en stor betydning for, hvilket sprog vi bruger, og hvordan vi føler inden i. Når jeg ikke kender konteksten, reagere jeg med angst, nervøsitet og utryghed, ved situationen jeg befinder mig i. Jeg mener, konteksten har stor betydning for hvordan vi har det, og hvordan vi føler i lige præcis den enkelte situation vi står i. Kender vi konteksten, føler vi bl.a. tryghed, sikkerhed, og vi føler os afslappet. Kender vi derimod ikke konteksten føler vi os bl.a. usikre, anspændte, og nervøse.

---

[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

Aktivitet 1-1 Sæt focus på kommunikation i dine omgivelser!

1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.[1] Den forste iagttagelse jeg gjorde hvor kommunikationen lykkedes godt, var til en familie påskefrokost. En familie tradition er at vi mødes en af påskedagene og maler påske æg, og har en lille konkurrence om hvem der kan male det pæneste æg. Efter denne lille konkurrence ville min bedstemor fortælle os alle hvad vi alt skulle have til påskefrokosten. (hver familie havde taget en ret/eller noget med). Min bestemor: ”Så allesammen, nu skal I høre hvad vi skal have at spise?” Mig(Tine): ”Årh det lyder godt, jeg er rigtig sultende”. Min bestemor: ”Vi skal have solæg, og lad mig lige fortælle en remse om hvordan man spiser solæg”. Remsen kommer....... Min bedstemor fortsætter: ”Og efter solæg skal vi have........”. Det kommer en pause fra Os andre begyner at grine rundt omkring. Min bedstemor: ”Så så vær nu stille, jeg er ikke færdig.” Hun kan tydeligvis ikke huske hvad vi mere skal have at spise, eller ved det måske ikke, da hver familie har noget. Min bedstemor trækker på smilebåndet: ”Og så skal have.....”. Mig, min lillesøster og mine kusiner begynder at grine helt vildt. Det er typisk vores bedstemor rigtig gerne at vil fortælle en masse, men hun kan bare ikke huske det. Min moster kommer til hjælp og fortælle hvad vi ellers skal have at spise. Kommunikationen lykkedes måske set fra min bedstes synspunkt ikke så godt, men ser man på hele situationen gik det faktisk rigtig godt. Hun fik os til at grine, og begydte også selv at grine, og stemningen var rigtig godJ

Reflekter over, hvad der sker her. Der sker det i situationen at min bedstemor gerne vil ”samle” familien inden vi går til bords for at spise påskefrokost. Vi holdt påskefrokosten hjemme hos hende(min bedstemor), og i og med at hun ikke selv har stået for så meget (Da hun er for gammel til at kunne klare så mange ting mere), har min mor, hendes lillesøster og storebror, stået for det meste. Tror hun (min bedstemor), følte hun, at hun også gerne ville gøre et bidrag til ”festen” da den nu foregik i hendes hus.

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Vi er til et 25 års jubilæum. Min mor, lillebror(Tim), lillesøster(Mia), mig, kusiner, og deres mor(Birthe) sidder og snakker.  Mia sidder og skriver på sin mobil. Min mor kigger nysgerrigt Mia over skulderne. Mia ber mor om at passe sig selv. Min mor trækker sig tilbage. ”Hvem skriver du med?” Spørg min mor nysgerrigt Mia ”Lasse” svarer Mia. ”Det var der du skulle op til fest bagefter ikke?” Spørg jeg ”Jo når vi har fået dessert” svarer Mia. Mia modtager et billede af Lasse fra den fest hun senere skal op og være med til. Mia viser billedet til os andre. ”Du kan jo tage et billede af festen her og sende til Lasse, så kan han se hvad han går glip af” Siger min mor med et smil. Mia gør klar til at tage et billede. ”Hvad tager du billed af” spørg Birthe lidt undrende ”Så kan hun lægge det på facebook så Lasse kan se hvordan vi fyrer den max af her!” Svarer min mor med et lille grin. Birthe kigger surt og fnyser ”Hmmh” Siger Hun og kigger den anden vej. Her sluttede denne samtale, tilsynladende, fordi Birthe ikke rigtig synes at der var nogen god ide at lægge sådan et billede på facebook.! Der var stille lidt, inden det næste emne blev bragt op.

Hvad skaber disse situationer? Hvad der i dette tilfælde skabte den negative stemning i situationen, var at ikke alle i diskussionen delte samme interesser. Birthe delte tydeligvis ikke interesser med os andre, lukke derfor samtalen, fordi hun nærmest syntes det var laterligt. Sådan lyd det på hende, som om hun syntes det. Så hvad skaber disse situationer: Når folk ikke er eninge Ikke deler samme interesser/meninger

---

[1] Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).