Børn og kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger

Citat s. 257: "Når I synes krig er så forfyrdeligt, hvorfor holder I så ikke op?"
Ja hvorfor gør vi ikke bare det?
Hvis da bare tingene nogle gange var så nemt, som set ud fra et barns synspunkt. Det er det desværre bare ikke altid.
Børn er meget lige til. De siger hvad de mener, og hvad de synes. De tænker ikke så meget over hvad de gør og hvad de siger, de gør det bare. Des mere voksen man bliver, des mere tænker man over tingene, og analysere osv.
Hvor mange af os, ønsker os ikke tilbage til dengang, man var barn. En skøn tid. Jeg ønsker mig tit tilbage til dengang. Jeg husker mit liv som værne meget lettere. Der var ikke så mange spørgsmål der hele tiden, skulle tages stilling til. Eller så mange ting der hele tiden skulle planlægges, det var der nogen, der gjorde for en.
Som barn har du altså nogen der hjælper med, at tænke for dig.
Tilgengæld er der også nogen, der hele tiden vil bestemme for dig. Hvad er bedst for dig, hvad du skal lave osv.
Der er altså fordele og ulemper.

Vores folkelige kultur er i konstant omvæltning, og det er vigtigt, at vi fra fødslen af tager børnene med ind i den udvikling, mener jeg. Jeg mener, det er vigtigt, børn får muligheden for at opleve alle de kulturelle tilbud der gives til børn. Derfor mener jeg også det er vigtigt, at sende sine børn i børnehaven og ikke holde dem hjemme. De skal have muligheden, for at komme ud i andre kulturelle rum, og samle oplevelser til sig.
Jeg mener, det er vigtigt at tage børnene med i teater, svømmehallen, supermarkedet osv, for at barnet kan opleve den folkelige kultur i disse forskellige rum.
Jeg kan her se et problem ved de forældre der ikke gider tage deres børn med ud sådan nogle steder. Deres børn vil aldrig opleve kulturen i, eksempelvis et supermarke, før vedkomne selv er stor nok til at tage der hen.

Tine!

Med hensyn til indlæget jeg har lavet om vitser, kommer her en lille opfyldning.
Jeg fik svar på mit indlæg af Helen om de unge så måske udtrykte vitser andre steder så som youtube, facebook osv.
Det har jeg gået og tænkt en del over, og tror jeg måske de unge gør. Altså udtrykker vitser på youtube osv.
Tror det er rigtigt at vitser har "udviklet sig".
Jeg har tit sammen med min lillesøster set sjove youtube videoer, og det kan man vel godt sige er en slags vitser. Jeg har nok bare aldrig set det som vitser.
Det var først da Helen gjorde mig opmærksom på at vitser findes i nutidens ungdoms miljø. Vitserne findes bare med nye forklædninger.

Vitser - og hvor udbredt er det at fortælle vitser?

Jeg har snakket med min lillesøster, og fået hende til at fortælle mig nogel vitser, og hørt hvor udbredt det er i hendes omgangskreds.
Her kommer først de tre vitser hun kunne fortælle:

• -Jeg har væddet 1.000 kroner med Peter om, at jeg kan klare mig uden mad i 14 dage og uden søvn i 14 nætter.
  -Hvordan vil du klare det?
  -Jeg spiser da bare om natten og sover om dagen!

• Alle børnene fik 11-taller til eksamen undtagen Line hun var blondine

•  3 drenge står mandag morgen i skolen og diskuterer om, hvor længe deres fædre kan holde vejret under vandet.
  Den første dreng: Min far kan bare holde vejret i 2 minutter!
  Anden dreng: Min far kan bare holde vejret i 3 minutter!
  Den sidste dreng: Orrh, det er da ikke noget! Min far hoppede i havnen i fredags, og er ikke kommet op endnu!

Det var de tre, min lillesøster kunne fortælle mig. Min lillesøster hedder Mia og er 15 år.
Hun fortalte, at i hendes omgangskreds fortæller man ikke mange vitser mere. At skrive vitser til hinanden over sms, er heller ikke noget der er udbredt.
Hvis jeg skal kategorisere de tre vitser hun fortalte mig.
Den første og sidste af vitserne, er dem jeg vil kalde vitser med en lille fortælling.
Den anden vits, vil jeg sige høre til den kategori af vitser, der høre under "alle børnene"- vitsene.

Jeg tænker umidelbart, at det med at fortælle vitser, er lidt udødt. Jeg ved at heller ikke i min omgangskreds bliver der fortalt vitser.

Børns kultureller udtryksformer og værdier

Tekst:
"Gakkede ganggarter, vilde vitser, rallende råb!"
Børns kulturelle udtryksformer og værdier.
Af: Beth Juncker, Professor i børnekultur

Resume/reflektioner af teksten:

Beth Junckers tekst tager udgangspunkt i loven om de pædagogiske læreplaner. De pædagogiske læreplaner fastslå bl.a. at dagtilbudene for børn, skal give rum for leg, læring og udvikling. Endvidere fastslår loven at der skal arbejdes med mål for læring, samt gives relevante beskrivelser af aktiviteter og metoder. Med disse læreplaner bliver småbørnspædagogikken underlagt en overordnet målstyring.
Som de pædagogiske læreplaner ser ud idag, mener Beth Juncker, at der kan være et fortolkningsproblem.
Sålænge læring er undervisning, er der ikke noget problem. Problematikken opstår først, hvis læring ikke er undervisning. Eksempelvis hvis læring er forbundet med leg. For børns leg er der ingen der kan lave målsætninger for.
Hvad Beth Juncker mener, er problemet med loven, er at loven kombiner "læring" med "mål for læring". Herved afskære loven de læreprocesser, som hverken kan styres eller måles.

Børnekultur begrebet bygger på de 3 K´er. De 3 K´er står for:
"Kultur for børn, kultur med børn, og kultur af børn."
Kultur for børn, er noget de voksne har produceret. Det er sådan noget som børnetv (børnetime), børneradio, børnetheater osv. Altså "ting" voksne har produceret til børnene.
Kultur med børn, er hvor børn er med til at opleve kulturen sammen med en voksen. Det kunne eksempelvis være ved musseums besøg, besøg på gamle slotte osv.
Kultur af børn eller børns kultur er den de færreste ved hvad der menes med.
Kultur af børn eller børns kultur dækker over de kulturelleudtryk børn selv frembringer i deres eget netværk. Med en samletbetegnelse kaldt legekultur. Det kunne eksempelvis være udtryk gennem lege, fortællinger, rim vitser osv.


Det nye børnekulturbegrebs perspektiver:
Børns kultur: Handler om at børn får muligheden for at tilegne sig mønstre, genrer og de kulturelle udtryksformer, med henblik på at omskabe og viderudvikle dem, så kroppen kan arkivere og klassificere dem.
Børnekultur: Handler om de æstetiske udtryk og oplevelser der er med til at give børnene nogle oplevelser i kunst, medier og kreativ praksis, er kan inspirere og kvalificere børns egen kulturelle processer.

Beth Juncker mener at med dette nye børnekulturbegreb ser man at ikke alt i børns liv er kultur. Man åbner op for æstetikens betydning i børnsliv. Børnekulturbegrebet omfatter nu også børns brug af klassiske og moderne medier.
Her spiller pædagogerne en stor rolle. De skal nemlig selv være aktive brugere af klassiske og moderne medier, og derved hjælpe børnene til at bruge disse medier. De skal ligeledes spille en aktiv rolle på andre kreative områder. Eksempelvis med at tegne, læse, danse spille computer osv.

Børnene har også krav på hvert år, at kunne se teather forestillinger, høre koncerter, opleve andre rum, anden akitektur osv.

Til sidst i teksten studsede jeg lidt over hvad børn har ret til i deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Her står der nemlig:
Børn har derfor ret til
- at have indflydelse på institutionens planlægning af hverdagsrytmer
- at have indflydelse på institutionens fælles aktiviteter

Jeg har lige været i praktik i en børnehave. I dette tilfælde oplevede jeg overhovedet ikke, at børnene havde indflydelse på nogen af de ting der foregik i institutionen. Her var det pædagogerne der lade dagsprogrammet, og børnene var ikke inden over dette.
Jeg synes, ideen med at børnene skal være inden over planlægningen af hverdagsrytmer i børnehaven er god, men hvor mange institutioner tager rent faktisk børnene med ind over planlægningen?