Børns kultureller udtryksformer og værdier

Tekst:
"Gakkede ganggarter, vilde vitser, rallende råb!"
Børns kulturelle udtryksformer og værdier.
Af: Beth Juncker, Professor i børnekultur

Resume/reflektioner af teksten:

Beth Junckers tekst tager udgangspunkt i loven om de pædagogiske læreplaner. De pædagogiske læreplaner fastslå bl.a. at dagtilbudene for børn, skal give rum for leg, læring og udvikling. Endvidere fastslår loven at der skal arbejdes med mål for læring, samt gives relevante beskrivelser af aktiviteter og metoder. Med disse læreplaner bliver småbørnspædagogikken underlagt en overordnet målstyring.
Som de pædagogiske læreplaner ser ud idag, mener Beth Juncker, at der kan være et fortolkningsproblem.
Sålænge læring er undervisning, er der ikke noget problem. Problematikken opstår først, hvis læring ikke er undervisning. Eksempelvis hvis læring er forbundet med leg. For børns leg er der ingen der kan lave målsætninger for.
Hvad Beth Juncker mener, er problemet med loven, er at loven kombiner "læring" med "mål for læring". Herved afskære loven de læreprocesser, som hverken kan styres eller måles.

Børnekultur begrebet bygger på de 3 K´er. De 3 K´er står for:
"Kultur for børn, kultur med børn, og kultur af børn."
Kultur for børn, er noget de voksne har produceret. Det er sådan noget som børnetv (børnetime), børneradio, børnetheater osv. Altså "ting" voksne har produceret til børnene.
Kultur med børn, er hvor børn er med til at opleve kulturen sammen med en voksen. Det kunne eksempelvis være ved musseums besøg, besøg på gamle slotte osv.
Kultur af børn eller børns kultur er den de færreste ved hvad der menes med.
Kultur af børn eller børns kultur dækker over de kulturelleudtryk børn selv frembringer i deres eget netværk. Med en samletbetegnelse kaldt legekultur. Det kunne eksempelvis være udtryk gennem lege, fortællinger, rim vitser osv.


Det nye børnekulturbegrebs perspektiver:
Børns kultur: Handler om at børn får muligheden for at tilegne sig mønstre, genrer og de kulturelle udtryksformer, med henblik på at omskabe og viderudvikle dem, så kroppen kan arkivere og klassificere dem.
Børnekultur: Handler om de æstetiske udtryk og oplevelser der er med til at give børnene nogle oplevelser i kunst, medier og kreativ praksis, er kan inspirere og kvalificere børns egen kulturelle processer.

Beth Juncker mener at med dette nye børnekulturbegreb ser man at ikke alt i børns liv er kultur. Man åbner op for æstetikens betydning i børnsliv. Børnekulturbegrebet omfatter nu også børns brug af klassiske og moderne medier.
Her spiller pædagogerne en stor rolle. De skal nemlig selv være aktive brugere af klassiske og moderne medier, og derved hjælpe børnene til at bruge disse medier. De skal ligeledes spille en aktiv rolle på andre kreative områder. Eksempelvis med at tegne, læse, danse spille computer osv.

Børnene har også krav på hvert år, at kunne se teather forestillinger, høre koncerter, opleve andre rum, anden akitektur osv.

Til sidst i teksten studsede jeg lidt over hvad børn har ret til i deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Her står der nemlig:
Børn har derfor ret til
- at have indflydelse på institutionens planlægning af hverdagsrytmer
- at have indflydelse på institutionens fælles aktiviteter

Jeg har lige været i praktik i en børnehave. I dette tilfælde oplevede jeg overhovedet ikke, at børnene havde indflydelse på nogen af de ting der foregik i institutionen. Her var det pædagogerne der lade dagsprogrammet, og børnene var ikke inden over dette.
Jeg synes, ideen med at børnene skal være inden over planlægningen af hverdagsrytmer i børnehaven er god, men hvor mange institutioner tager rent faktisk børnene med ind over planlægningen?