Modul 2

Alternativ og supplerende kommunikation!

 

Jeg har i sidste uge arbejdet en del med modul 2 som hedder alternativ og supplerende kommunikation! Jeg har læst teksterne til modulet og lavet noget research af hvad der findes på nettet om emnet, og der findes meget ;-)

Der var en masse spørgsmål til modulet, som man kunne arbejde med, og det er jeg gået i gang med.! Jeg ligger ind neden for, hvad jeg har lavet:-) Så er det lettere, at se hvor langt jeg er med spørgsmålene!

1)      Hvad indebærer påstanden om, at alt er kommunikation, og hvordan kan begrebet ”alternativ og supplerende kommunikation” forstås?

At være i kommunikation med sine omgivelser er noget helt grundlæggende ved det at være menneske. Det er gennem kommunikation med andre at vi udvikler os og får viden om os selv. Det er også gennem kommunikation at vi skaber vores identitet og bliver deltager i det sociale liv. (Christensen, s. 145 lj. 8-12).

Påstanden om at alt er kommunikation indebære forskellige vinkler af påstanden. En af disse vinkler kunne være set fra den norske psykolog Per Lorenzen (2010). Han siger: "kommunikation er så meget." "Kommunikation forstås som grundlaget for vores dannelse som menneske...."(Christensen, s. 146 lj. 12-15)

Per Lorenzens kommunikations forståelse adskiller sig fra de mere snævre kommunikationsforståelser, hvor man primært ser kommunikation som en evne eller færdighed til at overføre meddelelser til en modtager via bestemte sproglige koder(Christensen, s. 146 lj. 28-30)

2)      Hvilket grundsyn på kommunikation danner udgangspunktet for teksterne. Prøv at beskrive det – og er der, som du ser det, forskelle i grundsyn?

Et af de grundsyn der er på kommunikationen er at kommunikationen betragtes som en udviklingsbetingelse, som gør, at vi forstår mere af os selv, af andre, og af de omstændigheder vi lever i(Lorentzen, Per).

"Vi kan kun erkende vores identitet gennem kommunikation".(Lorentzen, Per)

3)      Hvordan forholder du dig til at bruge teori om det spæde sprog og samspil mellem mor og spædbarn i forhold til det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktion?

Jeg forholder mig således:

Det er ikke okay at bruge "det spæde sprog" over for disse mennesker, for de er ikke spædbørn(i hvert fald ikke alle). Det er derfor ikke rimeligt at behandle dem som spædbørn(altså de udviklingshæmmede). Jeg mener, de fortjener at man snakker til dem som man ville gøre til andre jævnaldrende.

4)       Med udgangspunkt i Sterns udviklingsteori beskrives i teksten af Mette Christensen vigtigheden af at barnet oplever at ”være fælles om subjektive oplevelser, dvs. [oplever] intersubjektivitet”. Prøv at beskrive hvorfor der i forbindelse med børn/mennesker med funktionsnedsættelser kan være tale om, at intersubjektiviteten (det indre univers, men kan være fælles om – eller med Lorentzen og Thomsen den ”fælles oplevelsesverden”) har eller har haft svære vilkår?

Når et barn kommer til verdenen, har Daniel Stern(2000), med sin udviklingsteori beskrevet hvordan et spædbarn udvikler sit selv u samspil med sine nære omsorgspersoner. Når barnet fornemmer at andre kan have mental tilstande, der ligner barnets egne, bliver barnet klar over at det er muligt at være fælles om subjektive oplevelser, dvs. intersubjektivitet.

Det er så langt jeg er indtil videre, men jeg arbejder videre ;-)!!