Aktivitet 1-2: Lyt til konteksten

1:2 Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien. I familien, er kommunikatioen meget afslappet. Du behæves ikke overveje hver sætning du siger, og kan sige hvad du mener og føler, uden at tænke på om det nu også er helt korrekt formuleret. Du kan i familie også snakke om hvordan du føler, og har det. Åbne op for dine følelser. Det er i hvert fald sådan det er i min familie. Ikke sikkert det er på samme måde i alle familier. På arbejdet, er der en mere formel tone. Jeg arbejder eksempelvis ved en bager. Her skal jeg være høflig, hjælpsom og tale pænt til kunderne. Jeg har et ”ordforråd” jeg bruger, når jeg er på arbejde ved bageren. Også når jeg snakker med min chef, er jeg meget bevidst om, hvordan jeg siger tingene, og hvilke ord jeg bruger, når jeg snakker med hende. I træningscenteret, er der også et mere bevidst ordvalg når man snakker med folk. Jeg er mere afslappet i mit ordvalg og den måde jeg snakker på i træningscenteret, end jeg er ved bageren, men stadig mere påpaselig end jeg er, når jeg kommunikere med familien. I bussen. Mennesker der tager bussen alene snakker ikke så meget med nogen. Ældre mennekser siger pænt goddag til buschafføren, hvor de unge er meget tilbøjelig til at glemme det. Synes ud over alder også at der er forskel på hvilken tid af dagen du tager bussen. Om morgenen er de unge på vej i skole, og sidder sådan lidt halv trætte og falder ned i sæderne. Hvor imod og eftermiddagen, er de på dupperne, og skal have vendt hele skoledagen med vennerne.

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du? Jeg har lagt mærke til at, kender du samtalen foregår i, er du også mere tryg. Du har en mere afslappet udstråling, og følelse inden i.  Du ved hvilket sprog der er accepteret, der hvor du er, og du ved hvordan du bruger det(sproget). En oplevelse fra min mit eget liv, hvor jeg ikke kendte konteksten. Jeg havde mødt min kæreste og vi havde været sammen et par måneder. En  aften var vi blevet inviteret op til min kærestes forældre til middag. Her mærkede jeg hvordan, jeg blev mere nervøs des tættere på deres hjem vi kom. Normalt er en middag ved familien ikke noget problem, men her kendte og havde jeg aldrig mødt de mennesker jeg skulle op og besøge. Jeg vidste ikke ”hvilket sprog” der var accepteret i deres hjem, hvordan jeg skulle opføre mig og så videre. Middagen gik godt, og den dag i dag, når vi kører op og besøger dem, er jeg ganske afslappet og nyder det. Jeg ved hvilket ”sprog” jeg skal bruge når jeg er sammen med min kærestes forældre, og føler mig ikke fremmed mere. Her er et eksempel på hvordan konteksten virkelig har en stor betydning for, hvilket sprog vi bruger, og hvordan vi føler inden i. Når jeg ikke kender konteksten, reagere jeg med angst, nervøsitet og utryghed, ved situationen jeg befinder mig i. Jeg mener, konteksten har stor betydning for hvordan vi har det, og hvordan vi føler i lige præcis den enkelte situation vi står i. Kender vi konteksten, føler vi bl.a. tryghed, sikkerhed, og vi føler os afslappet. Kender vi derimod ikke konteksten føler vi os bl.a. usikre, anspændte, og nervøse.

---

[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

Aktivitet 1-1 Sæt focus på kommunikation i dine omgivelser!

1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.[1] Den forste iagttagelse jeg gjorde hvor kommunikationen lykkedes godt, var til en familie påskefrokost. En familie tradition er at vi mødes en af påskedagene og maler påske æg, og har en lille konkurrence om hvem der kan male det pæneste æg. Efter denne lille konkurrence ville min bedstemor fortælle os alle hvad vi alt skulle have til påskefrokosten. (hver familie havde taget en ret/eller noget med). Min bestemor: ”Så allesammen, nu skal I høre hvad vi skal have at spise?” Mig(Tine): ”Årh det lyder godt, jeg er rigtig sultende”. Min bestemor: ”Vi skal have solæg, og lad mig lige fortælle en remse om hvordan man spiser solæg”. Remsen kommer....... Min bedstemor fortsætter: ”Og efter solæg skal vi have........”. Det kommer en pause fra Os andre begyner at grine rundt omkring. Min bedstemor: ”Så så vær nu stille, jeg er ikke færdig.” Hun kan tydeligvis ikke huske hvad vi mere skal have at spise, eller ved det måske ikke, da hver familie har noget. Min bedstemor trækker på smilebåndet: ”Og så skal have.....”. Mig, min lillesøster og mine kusiner begynder at grine helt vildt. Det er typisk vores bedstemor rigtig gerne at vil fortælle en masse, men hun kan bare ikke huske det. Min moster kommer til hjælp og fortælle hvad vi ellers skal have at spise. Kommunikationen lykkedes måske set fra min bedstes synspunkt ikke så godt, men ser man på hele situationen gik det faktisk rigtig godt. Hun fik os til at grine, og begydte også selv at grine, og stemningen var rigtig godJ

Reflekter over, hvad der sker her. Der sker det i situationen at min bedstemor gerne vil ”samle” familien inden vi går til bords for at spise påskefrokost. Vi holdt påskefrokosten hjemme hos hende(min bedstemor), og i og med at hun ikke selv har stået for så meget (Da hun er for gammel til at kunne klare så mange ting mere), har min mor, hendes lillesøster og storebror, stået for det meste. Tror hun (min bedstemor), følte hun, at hun også gerne ville gøre et bidrag til ”festen” da den nu foregik i hendes hus.

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Vi er til et 25 års jubilæum. Min mor, lillebror(Tim), lillesøster(Mia), mig, kusiner, og deres mor(Birthe) sidder og snakker.  Mia sidder og skriver på sin mobil. Min mor kigger nysgerrigt Mia over skulderne. Mia ber mor om at passe sig selv. Min mor trækker sig tilbage. ”Hvem skriver du med?” Spørg min mor nysgerrigt Mia ”Lasse” svarer Mia. ”Det var der du skulle op til fest bagefter ikke?” Spørg jeg ”Jo når vi har fået dessert” svarer Mia. Mia modtager et billede af Lasse fra den fest hun senere skal op og være med til. Mia viser billedet til os andre. ”Du kan jo tage et billede af festen her og sende til Lasse, så kan han se hvad han går glip af” Siger min mor med et smil. Mia gør klar til at tage et billede. ”Hvad tager du billed af” spørg Birthe lidt undrende ”Så kan hun lægge det på facebook så Lasse kan se hvordan vi fyrer den max af her!” Svarer min mor med et lille grin. Birthe kigger surt og fnyser ”Hmmh” Siger Hun og kigger den anden vej. Her sluttede denne samtale, tilsynladende, fordi Birthe ikke rigtig synes at der var nogen god ide at lægge sådan et billede på facebook.! Der var stille lidt, inden det næste emne blev bragt op.

Hvad skaber disse situationer? Hvad der i dette tilfælde skabte den negative stemning i situationen, var at ikke alle i diskussionen delte samme interesser. Birthe delte tydeligvis ikke interesser med os andre, lukke derfor samtalen, fordi hun nærmest syntes det var laterligt. Sådan lyd det på hende, som om hun syntes det. Så hvad skaber disse situationer: Når folk ikke er eninge Ikke deler samme interesser/meninger

---

[1] Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).