1:2 Lyt til konteksten
|
Iagttag og fortæl om menneskers
kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og
i familien.
I familien, er kommunikatioen meget afslappet. Du behæves ikke overveje hver
sætning du siger, og kan sige hvad du mener og føler, uden at tænke på om det
nu også er helt korrekt formuleret. Du kan i familie også snakke om hvordan
du føler, og har det. Åbne op for dine følelser.
Det
er i hvert fald sådan det er i min familie. Ikke sikkert det er på samme måde
i alle familier.
På arbejdet,
er der en mere formel tone. Jeg arbejder eksempelvis ved en bager. Her skal
jeg være høflig, hjælpsom og tale pænt til kunderne. Jeg har et ”ordforråd”
jeg bruger, når jeg er på arbejde ved bageren.
Også
når jeg snakker med min chef, er jeg meget bevidst om, hvordan jeg siger
tingene, og hvilke ord jeg bruger, når jeg snakker med hende.
I træningscenteret, er der også et mere bevidst ordvalg når man snakker med folk. Jeg
er mere afslappet i mit ordvalg og den måde jeg snakker på i træningscenteret,
end jeg er ved bageren, men stadig mere påpaselig end jeg er, når jeg
kommunikere med familien.
I bussen. Mennesker der tager bussen alene snakker ikke så meget med nogen.
Ældre mennekser siger pænt goddag til buschafføren, hvor de unge er meget
tilbøjelig til at glemme det. Synes ud over alder også at der er forskel på
hvilken tid af dagen du tager bussen. Om morgenen er de unge på vej i skole,
og sidder sådan lidt halv trætte og falder ned i sæderne. Hvor imod og
eftermiddagen, er de på dupperne, og skal have vendt hele skoledagen med
vennerne.
|
Læg mærke til, hvad det betyder, når
du kender konteksten,[1]
og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?
Jeg
har lagt mærke til at, kender du samtalen foregår i, er du også mere tryg. Du
har en mere afslappet udstråling, og følelse inden i. Du ved hvilket sprog der er accepteret, der
hvor du er, og du ved hvordan du bruger det(sproget).
En
oplevelse fra min mit eget liv, hvor jeg ikke kendte konteksten.
Jeg
havde mødt min kæreste og vi havde været sammen et par måneder. En aften var vi blevet inviteret op til min
kærestes forældre til middag.
Her
mærkede jeg hvordan, jeg blev mere nervøs des tættere på deres hjem vi kom.
Normalt er en middag ved familien ikke noget problem, men her kendte og havde
jeg aldrig mødt de mennesker jeg skulle op og besøge. Jeg vidste ikke ”hvilket
sprog” der var accepteret i deres hjem, hvordan jeg skulle opføre mig og så
videre.
Middagen
gik godt, og den dag i dag, når vi kører op og besøger dem, er jeg ganske
afslappet og nyder det. Jeg ved hvilket ”sprog” jeg skal bruge når jeg er
sammen med min kærestes forældre, og føler mig ikke fremmed mere.
Her
er et eksempel på hvordan konteksten virkelig har en stor betydning for,
hvilket sprog vi bruger, og hvordan vi føler inden i.
Når
jeg ikke kender konteksten, reagere jeg med angst, nervøsitet og utryghed,
ved situationen jeg befinder mig i.
Jeg
mener, konteksten har stor betydning for hvordan vi har det, og hvordan vi
føler i lige præcis den enkelte situation vi står i. Kender vi konteksten,
føler vi bl.a. tryghed, sikkerhed, og vi føler os afslappet. Kender vi
derimod ikke konteksten føler vi os bl.a. usikre, anspændte, og nervøse.
|
[1] En
sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man
kalder brølere (Birkeland, 2004).
Hej Tine
SvarSletJeg kan godt følge dig. Kender vi konteksten er vi mere afslappede, og kan agere i meget bedre i en samtale.
Hilsen Tina
Hej Tine
SvarSletLige en lille hilsen fra mig - jeg kan se, at det går godt med dine iagttagelser omkring konteksten i en samtale.
Hej Tine,
SvarSletUhhh hvor jeg kender den med at have et kundesprog! Og faktisk har jeg haft "face-to-face" kunder i så mange år, at det er gået hen og blevet en del af min habitus. Jeg har tit taget mig selv i, ikke at slappe tilstrækkeligt af, når vi f.eks. har gæster eller selv er på besøg. Så vær glad for at du endnu kan lægge det af dig. Jeg synes i hvert fald selv, at jeg ofte hænger fast i, at jeg også privat er en "serviceorienteret fotoekspedient".
Så gode og vedkommende iagttagelser!
/Jørgen