Aktivitet 1-3 Et spørgsmål om menneskesyn

1:3 Et spørgsmål om menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn? Hvor stammer erfaringerne fra?   Det mekaniske menneskesyn: Med det mekaniske menneskesyn er mine erfaringer taget udfra min 1 praktik. Eksempelvis i en hente situation, i en børnehave, kunne det mekaniske menneskesyn opstå således. En vred forældren kommer hen til pædagogen og spørg hvor lille Pers legetøjsbil er. Pædagogen giver sig til at spørge Per hvor han har leget med bilen, men det kan Per ikke huske. Hvorefter pædagogen går i gang med at lede efter bilen. Der er fra pædagogernes side gjort klart opmærksom på at hvis der med bringes legetøj er det på eget ansvar, men det tænker forældrene som regl ikke over.   Ser vi ud fra det mekaniske menneskesyn vil pædagogen i dette tilfælde være eksperten, der skal finde frem til hvor Pers legetøjsbil er. Det er pædagogen der skal løse problemet og forældren og Pers opgave at efterleve de anvisninger pædagogen kommer med.   Det systemiske menneskesyn: Med det systemiske menneskesyn, er mine erfaringer taget ud fra en samtale med min mor. Min mor er en meget dygtig sygeplejeske, og det vil sige hun gennem hele min opvækst har brugt meget i sin erfaring, når vi har været syge der hjemme. Stadigvæk den dag idag får jeg nogle af hendes gode råd. Når jeg er syg, og min mor hører om hvordan jeg har det, kommer hun altid med en masse ting, jeg kan gøre for at få det bedre. Min mor er her den professinelle, der ved noget om det hun snakker om. Hun ser på hvordan hun kan få mig til at gøre noget, så jeg kan blive hurtigt rask, som evt. t tage nogle piller. Hun arbejder på også at gøre mig til en aktiv deltagende i forståelsen af hvordan jeg selv kan hjælpe til, så jeg får det bedre. Som der stå i vores artikel af Susanne Idun Mørch (2008) ”Modparten er her en ligeværdig, men ikke nødvendisvis ligestillet samtalepartner”.

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal?   At en pædagog måske ofte kommer til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, kunne være at hun har sådan en behov for, at komme frem med sin viden. Hun vil gerne vise, at hun er eksperten på området og kan finde fejlen, selvom det ikke har noget med pædagogens handlinger at gøre,

Aktivitet 1-2: Lyt til konteksten

1:2 Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien. I familien, er kommunikatioen meget afslappet. Du behæves ikke overveje hver sætning du siger, og kan sige hvad du mener og føler, uden at tænke på om det nu også er helt korrekt formuleret. Du kan i familie også snakke om hvordan du føler, og har det. Åbne op for dine følelser. Det er i hvert fald sådan det er i min familie. Ikke sikkert det er på samme måde i alle familier. På arbejdet, er der en mere formel tone. Jeg arbejder eksempelvis ved en bager. Her skal jeg være høflig, hjælpsom og tale pænt til kunderne. Jeg har et ”ordforråd” jeg bruger, når jeg er på arbejde ved bageren. Også når jeg snakker med min chef, er jeg meget bevidst om, hvordan jeg siger tingene, og hvilke ord jeg bruger, når jeg snakker med hende. I træningscenteret, er der også et mere bevidst ordvalg når man snakker med folk. Jeg er mere afslappet i mit ordvalg og den måde jeg snakker på i træningscenteret, end jeg er ved bageren, men stadig mere påpaselig end jeg er, når jeg kommunikere med familien. I bussen. Mennesker der tager bussen alene snakker ikke så meget med nogen. Ældre mennekser siger pænt goddag til buschafføren, hvor de unge er meget tilbøjelig til at glemme det. Synes ud over alder også at der er forskel på hvilken tid af dagen du tager bussen. Om morgenen er de unge på vej i skole, og sidder sådan lidt halv trætte og falder ned i sæderne. Hvor imod og eftermiddagen, er de på dupperne, og skal have vendt hele skoledagen med vennerne.

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du? Jeg har lagt mærke til at, kender du samtalen foregår i, er du også mere tryg. Du har en mere afslappet udstråling, og følelse inden i.  Du ved hvilket sprog der er accepteret, der hvor du er, og du ved hvordan du bruger det(sproget). En oplevelse fra min mit eget liv, hvor jeg ikke kendte konteksten. Jeg havde mødt min kæreste og vi havde været sammen et par måneder. En  aften var vi blevet inviteret op til min kærestes forældre til middag. Her mærkede jeg hvordan, jeg blev mere nervøs des tættere på deres hjem vi kom. Normalt er en middag ved familien ikke noget problem, men her kendte og havde jeg aldrig mødt de mennesker jeg skulle op og besøge. Jeg vidste ikke ”hvilket sprog” der var accepteret i deres hjem, hvordan jeg skulle opføre mig og så videre. Middagen gik godt, og den dag i dag, når vi kører op og besøger dem, er jeg ganske afslappet og nyder det. Jeg ved hvilket ”sprog” jeg skal bruge når jeg er sammen med min kærestes forældre, og føler mig ikke fremmed mere. Her er et eksempel på hvordan konteksten virkelig har en stor betydning for, hvilket sprog vi bruger, og hvordan vi føler inden i. Når jeg ikke kender konteksten, reagere jeg med angst, nervøsitet og utryghed, ved situationen jeg befinder mig i. Jeg mener, konteksten har stor betydning for hvordan vi har det, og hvordan vi føler i lige præcis den enkelte situation vi står i. Kender vi konteksten, føler vi bl.a. tryghed, sikkerhed, og vi føler os afslappet. Kender vi derimod ikke konteksten føler vi os bl.a. usikre, anspændte, og nervøse.

---

[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

Aktivitet 1-1 Sæt focus på kommunikation i dine omgivelser!

1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.[1] Den forste iagttagelse jeg gjorde hvor kommunikationen lykkedes godt, var til en familie påskefrokost. En familie tradition er at vi mødes en af påskedagene og maler påske æg, og har en lille konkurrence om hvem der kan male det pæneste æg. Efter denne lille konkurrence ville min bedstemor fortælle os alle hvad vi alt skulle have til påskefrokosten. (hver familie havde taget en ret/eller noget med). Min bestemor: ”Så allesammen, nu skal I høre hvad vi skal have at spise?” Mig(Tine): ”Årh det lyder godt, jeg er rigtig sultende”. Min bestemor: ”Vi skal have solæg, og lad mig lige fortælle en remse om hvordan man spiser solæg”. Remsen kommer....... Min bedstemor fortsætter: ”Og efter solæg skal vi have........”. Det kommer en pause fra Os andre begyner at grine rundt omkring. Min bedstemor: ”Så så vær nu stille, jeg er ikke færdig.” Hun kan tydeligvis ikke huske hvad vi mere skal have at spise, eller ved det måske ikke, da hver familie har noget. Min bedstemor trækker på smilebåndet: ”Og så skal have.....”. Mig, min lillesøster og mine kusiner begynder at grine helt vildt. Det er typisk vores bedstemor rigtig gerne at vil fortælle en masse, men hun kan bare ikke huske det. Min moster kommer til hjælp og fortælle hvad vi ellers skal have at spise. Kommunikationen lykkedes måske set fra min bedstes synspunkt ikke så godt, men ser man på hele situationen gik det faktisk rigtig godt. Hun fik os til at grine, og begydte også selv at grine, og stemningen var rigtig godJ

Reflekter over, hvad der sker her. Der sker det i situationen at min bedstemor gerne vil ”samle” familien inden vi går til bords for at spise påskefrokost. Vi holdt påskefrokosten hjemme hos hende(min bedstemor), og i og med at hun ikke selv har stået for så meget (Da hun er for gammel til at kunne klare så mange ting mere), har min mor, hendes lillesøster og storebror, stået for det meste. Tror hun (min bedstemor), følte hun, at hun også gerne ville gøre et bidrag til ”festen” da den nu foregik i hendes hus.

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Vi er til et 25 års jubilæum. Min mor, lillebror(Tim), lillesøster(Mia), mig, kusiner, og deres mor(Birthe) sidder og snakker.  Mia sidder og skriver på sin mobil. Min mor kigger nysgerrigt Mia over skulderne. Mia ber mor om at passe sig selv. Min mor trækker sig tilbage. ”Hvem skriver du med?” Spørg min mor nysgerrigt Mia ”Lasse” svarer Mia. ”Det var der du skulle op til fest bagefter ikke?” Spørg jeg ”Jo når vi har fået dessert” svarer Mia. Mia modtager et billede af Lasse fra den fest hun senere skal op og være med til. Mia viser billedet til os andre. ”Du kan jo tage et billede af festen her og sende til Lasse, så kan han se hvad han går glip af” Siger min mor med et smil. Mia gør klar til at tage et billede. ”Hvad tager du billed af” spørg Birthe lidt undrende ”Så kan hun lægge det på facebook så Lasse kan se hvordan vi fyrer den max af her!” Svarer min mor med et lille grin. Birthe kigger surt og fnyser ”Hmmh” Siger Hun og kigger den anden vej. Her sluttede denne samtale, tilsynladende, fordi Birthe ikke rigtig synes at der var nogen god ide at lægge sådan et billede på facebook.! Der var stille lidt, inden det næste emne blev bragt op.

Hvad skaber disse situationer? Hvad der i dette tilfælde skabte den negative stemning i situationen, var at ikke alle i diskussionen delte samme interesser. Birthe delte tydeligvis ikke interesser med os andre, lukke derfor samtalen, fordi hun nærmest syntes det var laterligt. Sådan lyd det på hende, som om hun syntes det. Så hvad skaber disse situationer: Når folk ikke er eninge Ikke deler samme interesser/meninger

---

[1] Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).

Børn og kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger

Citat s. 257: "Når I synes krig er så forfyrdeligt, hvorfor holder I så ikke op?"
Ja hvorfor gør vi ikke bare det?
Hvis da bare tingene nogle gange var så nemt, som set ud fra et barns synspunkt. Det er det desværre bare ikke altid.
Børn er meget lige til. De siger hvad de mener, og hvad de synes. De tænker ikke så meget over hvad de gør og hvad de siger, de gør det bare. Des mere voksen man bliver, des mere tænker man over tingene, og analysere osv.
Hvor mange af os, ønsker os ikke tilbage til dengang, man var barn. En skøn tid. Jeg ønsker mig tit tilbage til dengang. Jeg husker mit liv som værne meget lettere. Der var ikke så mange spørgsmål der hele tiden, skulle tages stilling til. Eller så mange ting der hele tiden skulle planlægges, det var der nogen, der gjorde for en.
Som barn har du altså nogen der hjælper med, at tænke for dig.
Tilgengæld er der også nogen, der hele tiden vil bestemme for dig. Hvad er bedst for dig, hvad du skal lave osv.
Der er altså fordele og ulemper.

Vores folkelige kultur er i konstant omvæltning, og det er vigtigt, at vi fra fødslen af tager børnene med ind i den udvikling, mener jeg. Jeg mener, det er vigtigt, børn får muligheden for at opleve alle de kulturelle tilbud der gives til børn. Derfor mener jeg også det er vigtigt, at sende sine børn i børnehaven og ikke holde dem hjemme. De skal have muligheden, for at komme ud i andre kulturelle rum, og samle oplevelser til sig.
Jeg mener, det er vigtigt at tage børnene med i teater, svømmehallen, supermarkedet osv, for at barnet kan opleve den folkelige kultur i disse forskellige rum.
Jeg kan her se et problem ved de forældre der ikke gider tage deres børn med ud sådan nogle steder. Deres børn vil aldrig opleve kulturen i, eksempelvis et supermarke, før vedkomne selv er stor nok til at tage der hen.

Tine!

Med hensyn til indlæget jeg har lavet om vitser, kommer her en lille opfyldning.
Jeg fik svar på mit indlæg af Helen om de unge så måske udtrykte vitser andre steder så som youtube, facebook osv.
Det har jeg gået og tænkt en del over, og tror jeg måske de unge gør. Altså udtrykker vitser på youtube osv.
Tror det er rigtigt at vitser har "udviklet sig".
Jeg har tit sammen med min lillesøster set sjove youtube videoer, og det kan man vel godt sige er en slags vitser. Jeg har nok bare aldrig set det som vitser.
Det var først da Helen gjorde mig opmærksom på at vitser findes i nutidens ungdoms miljø. Vitserne findes bare med nye forklædninger.

Vitser - og hvor udbredt er det at fortælle vitser?

Jeg har snakket med min lillesøster, og fået hende til at fortælle mig nogel vitser, og hørt hvor udbredt det er i hendes omgangskreds.
Her kommer først de tre vitser hun kunne fortælle:

• -Jeg har væddet 1.000 kroner med Peter om, at jeg kan klare mig uden mad i 14 dage og uden søvn i 14 nætter.
  -Hvordan vil du klare det?
  -Jeg spiser da bare om natten og sover om dagen!

• Alle børnene fik 11-taller til eksamen undtagen Line hun var blondine

•  3 drenge står mandag morgen i skolen og diskuterer om, hvor længe deres fædre kan holde vejret under vandet.
  Den første dreng: Min far kan bare holde vejret i 2 minutter!
  Anden dreng: Min far kan bare holde vejret i 3 minutter!
  Den sidste dreng: Orrh, det er da ikke noget! Min far hoppede i havnen i fredags, og er ikke kommet op endnu!

Det var de tre, min lillesøster kunne fortælle mig. Min lillesøster hedder Mia og er 15 år.
Hun fortalte, at i hendes omgangskreds fortæller man ikke mange vitser mere. At skrive vitser til hinanden over sms, er heller ikke noget der er udbredt.
Hvis jeg skal kategorisere de tre vitser hun fortalte mig.
Den første og sidste af vitserne, er dem jeg vil kalde vitser med en lille fortælling.
Den anden vits, vil jeg sige høre til den kategori af vitser, der høre under "alle børnene"- vitsene.

Jeg tænker umidelbart, at det med at fortælle vitser, er lidt udødt. Jeg ved at heller ikke i min omgangskreds bliver der fortalt vitser.

Børns kultureller udtryksformer og værdier

Tekst:
"Gakkede ganggarter, vilde vitser, rallende råb!"
Børns kulturelle udtryksformer og værdier.
Af: Beth Juncker, Professor i børnekultur

Resume/reflektioner af teksten:

Beth Junckers tekst tager udgangspunkt i loven om de pædagogiske læreplaner. De pædagogiske læreplaner fastslå bl.a. at dagtilbudene for børn, skal give rum for leg, læring og udvikling. Endvidere fastslår loven at der skal arbejdes med mål for læring, samt gives relevante beskrivelser af aktiviteter og metoder. Med disse læreplaner bliver småbørnspædagogikken underlagt en overordnet målstyring.
Som de pædagogiske læreplaner ser ud idag, mener Beth Juncker, at der kan være et fortolkningsproblem.
Sålænge læring er undervisning, er der ikke noget problem. Problematikken opstår først, hvis læring ikke er undervisning. Eksempelvis hvis læring er forbundet med leg. For børns leg er der ingen der kan lave målsætninger for.
Hvad Beth Juncker mener, er problemet med loven, er at loven kombiner "læring" med "mål for læring". Herved afskære loven de læreprocesser, som hverken kan styres eller måles.

Børnekultur begrebet bygger på de 3 K´er. De 3 K´er står for:
"Kultur for børn, kultur med børn, og kultur af børn."
Kultur for børn, er noget de voksne har produceret. Det er sådan noget som børnetv (børnetime), børneradio, børnetheater osv. Altså "ting" voksne har produceret til børnene.
Kultur med børn, er hvor børn er med til at opleve kulturen sammen med en voksen. Det kunne eksempelvis være ved musseums besøg, besøg på gamle slotte osv.
Kultur af børn eller børns kultur er den de færreste ved hvad der menes med.
Kultur af børn eller børns kultur dækker over de kulturelleudtryk børn selv frembringer i deres eget netværk. Med en samletbetegnelse kaldt legekultur. Det kunne eksempelvis være udtryk gennem lege, fortællinger, rim vitser osv.


Det nye børnekulturbegrebs perspektiver:
Børns kultur: Handler om at børn får muligheden for at tilegne sig mønstre, genrer og de kulturelle udtryksformer, med henblik på at omskabe og viderudvikle dem, så kroppen kan arkivere og klassificere dem.
Børnekultur: Handler om de æstetiske udtryk og oplevelser der er med til at give børnene nogle oplevelser i kunst, medier og kreativ praksis, er kan inspirere og kvalificere børns egen kulturelle processer.

Beth Juncker mener at med dette nye børnekulturbegreb ser man at ikke alt i børns liv er kultur. Man åbner op for æstetikens betydning i børnsliv. Børnekulturbegrebet omfatter nu også børns brug af klassiske og moderne medier.
Her spiller pædagogerne en stor rolle. De skal nemlig selv være aktive brugere af klassiske og moderne medier, og derved hjælpe børnene til at bruge disse medier. De skal ligeledes spille en aktiv rolle på andre kreative områder. Eksempelvis med at tegne, læse, danse spille computer osv.

Børnene har også krav på hvert år, at kunne se teather forestillinger, høre koncerter, opleve andre rum, anden akitektur osv.

Til sidst i teksten studsede jeg lidt over hvad børn har ret til i deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Her står der nemlig:
Børn har derfor ret til
- at have indflydelse på institutionens planlægning af hverdagsrytmer
- at have indflydelse på institutionens fælles aktiviteter

Jeg har lige været i praktik i en børnehave. I dette tilfælde oplevede jeg overhovedet ikke, at børnene havde indflydelse på nogen af de ting der foregik i institutionen. Her var det pædagogerne der lade dagsprogrammet, og børnene var ikke inden over dette.
Jeg synes, ideen med at børnene skal være inden over planlægningen af hverdagsrytmer i børnehaven er god, men hvor mange institutioner tager rent faktisk børnene med ind over planlægningen?