Tradition og Fornyelse 2013

Aktivitet 3, periode: 15/2 – 21/2
Individuelt arbejde
Iagttagelse af hvordan sociale online netværk indgår i hverdagen for din målgruppe (Børn, unge, brugere – men også dig selv og dine omgivelser)

1 og 2 Min målgruppe og hvilke sociale online netværk målgruppen anvender?

Jeg har valgt  at arbejde med målgruppen 6-7 år. Min sidste praktik var i en SFO, hvor den gruppe børn jeg var tilknyttet var 6-7 år. Jeg havde, mulighed for at undersøge hvordan sociale online medier var, en del af børnenes hverdag, var de timer om eftermiddagen, hvor de opholdt sig i SFO´en.

Jeg opleve egentlig ikke, at de sociale medier spillede en helt vildt stor rolle, for børnene. Der var nogle af børnene der gerne ville side ved computeren og spille, noget der hedder "MovieStar Planet". Helt præcis hvad det drejer sig om, ved jeg ikke. Men det var noget de kunne spille med hinanden og andre. De havde hver oprettet deres egen "MovieStar Planet". De kunne inden i "MovieStar Planet", både spille og skrive med hinanden.

Jeg oplevede tit, at børnene kom og spurgte om hjælp til at stave til et ord, fordi de skulle skrive til en af de andre i spillet. Jeg tænkte straks, det var en god måde for børnene, at komme i gang med  at stave. Her fandt  børnene ud af hvor dejligt og brugbart det er at kunne skrive, og hvad det kan "bruges" til.

Jeg var, også sommetider nede i computerrummet, for at hjælpe børnene med at læse hvad andre spiller inde på "MovieStar Planet" skrev til dem. Jeg fornemmede ud fra det sprog jeg læste, der blev anvendt der inde, at det er en social online side, for børn mellem 7-9 år. Det var let læseligt sprog, de skrev til hinanden der inde, korte sætninger, og 1-2 stavelses ord.

3.  Hvilket sprog bliver anvendt?

Dette sociale online medie betyder for min målgruppe, at de har et sted hvor de kan mødes med andre børn på deres egen alder. De kan samtidig med at de spiller med dem, også skrive små kommentarer til hinanden. Det var længe ikke alle børnene der følte sig særlig tiltrukket af dette sociale online medie. Der var lige som en lille fast gruppe fra 1 klasse (7 år ca.), der fandt det rigtig hyggeligt, at sidde ved computerne og "falde ind i" dette sociale online medie "MovieStar Planet". Den gruppe der ikke holdt til ved computerne hvor dette medie ikke fangede deres opmærksomhed, var gerne det jeg vil kalde "sport drengene og pop pigerne". Det siger lidt sig selv, men en gruppe af drengene der har krudt i røven, og hvor det at sidde, foran en computerskærm, er for kedeligt. Pop pigerne, er en gruppe piger, der hellere vil opleve "MovieStar" på deres egne kroppe. De leger selv "MovieStar" og hører musik, danser og laver teater.

Min rolle som pædagog, oplevede jeg lidt som en slags "hjælper rolle". Jeg hjalp børnene hvis de havde problemer ved computerne, enten med at stave til nogle ord, læse noget op, eller tekniske problemer med computeren.

4. Kan man være venner med brugere på Facebook, Twitter osv.?

Umiddelbart vil jeg sige nej.

Ved at være venner med en bruger på Facebook eksempelvis, betyder at du som pædagog er i stand til at se alt hvad brugeren skriver inden på facebook. Lad os sige, man er pædagog på et center for unge med misbrug. Du er blevet venner med en af brugerne (X) på facebook. (X) har været ude ved jer på centeret og er efterhånden rigtig godt på vej ud af sit misbrug. (X) har fået lov at komme hjem på weekend ved sine forældre. Du sidder i din sofa fredag aften, og læser hvad der sker rundt omkring ved dine venner denne weekend. Du falder over en status opdatering fra (X), der skriver han er vildt stiv. Hvordan reagere du som pædagog/og hvordan børn man reagere som pædagog. Når jeg tænker på et etisk dilemma som dette, får det mig til at sige nej, du skal ikke være venner med dine bruger å facebook eller twitter, vil jeg i hvert fald ikke mene/være.

 

Tradition og Fornyelse 2013

Text 2

Børn og unges digitale liv

Resume:

Denne tekst er skrevet som en opfordring til forældrene. Det opfordrer forældrene til at orientere sig omkring internettet og sociale medier. Forfatteren til artiklen vil have forældrene til, at tage deres børn i hånden, og sammen udforske internettets mange muligheder.  På den måde har børnene i større chance for at blive mere bevidst om internettets muligheder, og bevidst om hvordan de beskytter sig selv bedst muligt.

1.      Det første fokus punkt jeg har valgt at fremhæve, er i teksten også fremhævet med fed skrift.

"Orienter jer, vis interesse, vær nysgerrige, lyt, lad jer inddrage, tag initiativ og lær sammen med jeres børn."

Dette er skrevet direkte som en opfordring til forældrene. Man prøver her at fange forældrene, og få dem til at "gå ned på niveau" sammen med deres børn/barn. Jeg synes, det er en rigtig god opfordring. Jeg tror, det er en god måde, at få lært ens barn/børn, hvordan internettet fungerer. I stedet for bare, at tro de lærer om det i skolen eller af vennerne.

2.      Det andet fokus punkt kommer her:

"Her skaber de venskaber og holder sig opdateret i kammeratflokken, og derfor er de også socialt afhængige af disse."

Vi er afhængige af det. At kommunikere med kammerater, venner, kollegaer osv. Vi gør det stort set hver dag. Vores børn vokser op i denne verden, og for dem bliver det en helt naturlig ting at gøre det. For at sikre vores børn en god start på "den online platform", kan vi tage dem "i hånden" og sammen guide os ind i den online verden.

 

Aktivitet 2, periode: 1/2 – 15/2

Mobiltelefon iagtagelser:

Jeg har i første omgang været ude i bilka for at gøre mig nogle iagtagelser. Jeg har gået lidt rundt i bilka og iagtaget folk når deres mobiltelefon ringer, hvordan de reagere og hvordan samtalen ellers forløber.
Det jeg er kommet frem til lyder sådan her:
 
Gruppe 1 (Unge): De tager mobilen og siger "Hej", uden videre at sige hvem de er.  De snakker i almindeligt toneleje, og lader sig ikke optage af samtalen, men "shopper" roligt videre.

Gruppe 2 ("forældre"): Tager mobil og siger "Hej" og hvem de er, altså deres navn. Stopper op og koncentrere sig om samtalen, stiller sig evt. lidt til side, for ikke at stå i vejen for andre folk og fortsætter deres handlen efter samtalen. Samtalen i  mobiltelefonen fortsætter også i almindeligt toneleje.

Gruppe 3 (Ældre): Bliver lidt forskrækket, når noget lige pludselig brummer i lommen, og fisker lidt fabrilsk ned i lommen efter mobilen. Tager den op, og står lige og kigger på den, for at ramme den knap hvor med man tager telefonen. Her stopper vedkomne også op, og virker koncentreret om samtalen. I det tilfælde med de ældre jeg iagtagede steg tonelejet lidt i og med telefonen blev taget. Også her fortsætter "handlen ind" efter samtalen.

Det er de observationer jeg har gjort indtil videre. Jeg synes, det var en sjov øvelse, og faktisk meget spændende, at prøve at være lidt bevidst om, når man er ude blandt andre mennesker. Det siger faktisk alligevel meget om hvilken "type" mennesker de er.

For mit eget vedkomne, så tager jeg altid min mobil, ved at sige hej og mit navn. Derefter kan jeg sagtens fortsætte med "shoppingen" eller hvad jeg er i gang med, imens jeg snakker i mobil. Jeg vil mene, jeg ikke ændrer så meget i mit toneleje. Måske sænker jeg det lidt hvis der står mange folk rundt om mig, men ellers ikke. :-)

Tradition og Fornyelse 2013

Aktivitet 1
Tekst 1

Resume af teksten:
"Sms'er ødelægger ikke sproget"
Nogle mener sms´er ødelægger det danske sprog. At vi dansker bliver mere sjusket i den måde vi bruger det danske sprog på. Det mener sprogforsker og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund, dog ikke er tilfældet. Han forklare i en artikkel på TDC´s hjemmeside, at vi dansker sjusker med vores sprog når vi skriver sms´er og e-mail´s, har ingen indflydelse på den måde vi ellers bruger det danske sprog på.
"Det er en myte at sms-sproget påvirker vores traditionelle tale- og skriftsprog...." (Et citat af Jørn Lund)
Det danske sprog har udvilket sig meget den sene tid. Nye ord er kommet ind og gamle ord udgået. Nogle danske ord er sågar erstattet af engelske ord. Jørn Lund mener dog ikke, der er grund til bekymring, for at det engelske sprog bliver en fast bestanddel af det danske sprog.

Det fokuspunkt jeg har tænkt mig, at fremhæve i denne tekst, er det et citat af Jørn Lund. Han udtaler sig i artiklen således:

- Det er en myte at sms-sproget påvirker vores traditionelle tale- og skriftsprog. Det er en helt anden sprogtype, hvor alt er tilladt, og man blander tegn, bogstaver og tal. Der har endnu ikke været nogle tegn på afsmitning, slår han fast.

Jeg giver Jørn Lund ret, jeg mener heller ikke, der er grund til bekymring, over at det vil smitte af på vores traditionelle tale og skriftsprog.
Af egne erfaringer med de to forskellige sprog (sms sproger og det traditionalle skriftsprog), kan jeg godt mærke at sms sproger er det nemmeste, og det der går hurtigst. Jeg behøves ikke tænke så meget over tegnsætning osv, som jeg gør hvis jeg skal skrive en eksamens opgave eksempelvis. Jeg ved der imod også godt hvornår jeg skal bruge det ene "sprog" og hvornår jeg skal bruge det andet "sprog". Og det vigtigste er vel at kunne skilde disse to sprog fra hinanden.!

Er der nogen der kan se nogle negative sider ved det Jørn Lund siger, eller måske ikke er enige og der imod synes at sms sproget ødelægger det danske sprog???