Valg af hvilken metode jeg vil arbejde med i modul 1!

Jeg har valgt, at jeg i modul 1 vil arbejde med Stig Broströms metode den pædagogiske metode!
At valget er faldet på denne metode, skyldes at det er den metode, jeg helst som pædagog vil arbejde med ude i praksis!
Det næste jeg skal i gang med er at finde en børnebog jeg vil bruge til mit "tænkte" forløb.

Jeg ligger her under, det ud jeg har lavet indtil videre:

-         Hvad går metoden helt konkret ud på, og hvad er de faglige hovedpointer i den pågældende metode? Lav en sammenfattende beskrivelse af metoden og en faglig argumention for metodens faglige pointer.

Bogen det drejer sig om er Stig Broströms: "Fuld fart mod skolestart"
I denne bog beskrives en anden metode, end didaktisk oplæsning, til at arbejde med litteraturpædagogikken i dagtilbud.
Sidst dag lavede jeg et indlæg omkring hvad didaktisk oplæsning/læsning er, i dag vil jeg lave et indlæg om hvad Stig Broströms metode går ud på.

Den pædagogiske model:
I den pædagogiske model er der tre hjørnesten:

1.     Litteraturpædagogisk tilgang --> Læse og samtale

2.     Børnenes bearbejdning af oplæsningen --> male og tegne

3.     En legepædagogisk tilgang ---> Lege

 Tilsammen har denne pædagogiske tilgang det formål at den bidrager til børnenes trivsel, læring og udvikling.
Jeg vil lige uddybe lidt mere hvordan denne model bruges i praksis:

1 Litteraturpædagogisk tilgang:
Oplæsning:
Bogen læses op gerne nogenlunde uden de store afbrydelser. Selvfølgelig gives der plads til forståelsesspørgsmål - men man udsætter børnenes beretninger om egne oplevelser til efter højt læsningen er færdig.
Sidder i en hyggelig rundkreds på gulvet evt.
Pædagogen forsøger at holde en balance mellem at give børnene relevante informationer om bogen, og at komme i gang med oplæsningen. Vigtigt er det at pædagogen er opmærksom på at markere overfor børnene hvilken slags bog hun går i gang med. Er det eksempelvis et eventyr eller??
Litteratursamtale:
Pædagogen stiller børnene nogle spørgsmål så som:
Hvad kunne du godt lide ved historien?
Hvad kunne du ikke så godt lide ved historien
Var der noget du undrede dig over i historien?
osv.
Børnene bliver spurgt enkeltvis og får hver især god tid til at tænke over det.
Evt. kan der opstå samtaler om andre emner/temaer, der opstå ud fra bogens indhold. Her er det vigtigt pædagogen er med til at skabe disse filosofiske samtaler omkring andre emner.
Tegne og male:
Efter oplæsningen tegner og maler børnene deres indtryk fra historien individuelt eller måske i mindre grupper.
Lege:
Oplæsningen bliver bearbejdet via forskellige former for målrettet og opgavegjort leg. Med opgavegjort leg menes, at børnene får til opgave at udforme en leg over bogens tema. Her er både tale om voksenstyret og børnestyret leg.

 

De faglige hovedpointer i denne model er:

·        Børn lærer ikke alene ved at få en oplevelse som eksempelvis en oplæsning. Læring foregår via egen aktive bearbejdning, gennem egen virksomhed. (Broström, s. 23 lj. 7-10) Denne opfattelse er blandt andet formuleret af John Dewey.[1]

·        Historien skal reflekteres, det vil sige bearbejdes, og det er her samtale, tegne-,male og legeaktiviteterne gør sig gældende.(Broström, s. 23 lj. 23-24)

·        Metoden kan foruden at være en pædagogisk metode også fungere som en slags metode til at få viden om børnenes forståelse af de oplæste bøger og deres forståelse af skønlitteratur. (Broström, s. 23 lj. 32-34)

 

 

I denne model er der lige som 3 stadier, som tidligere nævnt. Disse tre stadier bidrager hver især med noget til den fulde oplevelse af hvad en oplæsning kan bidrage med til barnet.

Selve litteratursamtalen, der finder sted efter oplæsningen skal give "mulighed for, at børnene lære at udtrykke egne oplevelser og forstå, lytte til andre børns opfattelser og måske se historien på nye måder"(Broström, s. 24 lj. 14-15).

Litteratursamtalen efterfølges af bearbejdelse af oplæsningen gennem tegne og malevirksomhed. Jesper Froda(Konsulent at Pædagogisk psykologisk udvikling og rådgivning) anbefaler at børn i børnehaven tilegner sig en række værkstedsfaglige kundskaber og færdigheder som eksempelvis at male og tegne.

Det sidste stadie er det legepædagogiske stadie. "Legen er børnehavebarnets væsentligste opleve-, erkende-, handlemåde".(Broström, s. 25 lj.27). Endvidere skriver Stig Broström at legen bidrager til at overvinde den egocentriske tænkning. Altså udvikler decentreret[2] tænkning". (s. 25 lj. 10-11)

---

[1] John Dewey (20. oktober 1859 – 1. juni 1952), var en amerikansk filosof, pædagog og samfundskritiker.

[2] at være i stand til at skifte perspektiv og erkende, at ting tager sig forskellige ud, alt efter hvorfra de ses, og at et andet menneske kan opfatte noget på en anden måde, end man selv gør.