At valget er faldet på denne metode, skyldes at det er den metode, jeg helst som pædagog vil arbejde med ude i praksis!
Det næste jeg skal i gang med er at finde en børnebog jeg vil bruge til mit "tænkte" forløb.
Jeg ligger her under, det ud jeg har lavet indtil videre:
-
Hvad går metoden helt konkret ud på, og hvad er de faglige
hovedpointer i den pågældende metode? Lav en sammenfattende beskrivelse af
metoden og en faglig argumention for metodens faglige pointer.
Bogen
det drejer sig om er Stig Broströms: "Fuld fart mod skolestart"
I denne bog beskrives en anden metode, end didaktisk oplæsning, til at arbejde med litteraturpædagogikken i dagtilbud.
Sidst dag lavede jeg et indlæg omkring hvad didaktisk oplæsning/læsning er, i dag vil jeg lave et indlæg om hvad Stig Broströms metode går ud på.
Den pædagogiske model:
I den pædagogiske model er der tre hjørnesten:
I denne bog beskrives en anden metode, end didaktisk oplæsning, til at arbejde med litteraturpædagogikken i dagtilbud.
Sidst dag lavede jeg et indlæg omkring hvad didaktisk oplæsning/læsning er, i dag vil jeg lave et indlæg om hvad Stig Broströms metode går ud på.
Den pædagogiske model:
I den pædagogiske model er der tre hjørnesten:
1.
Litteraturpædagogisk
tilgang --> Læse og samtale
2.
Børnenes
bearbejdning af oplæsningen --> male og tegne
3.
En
legepædagogisk tilgang ---> Lege
Tilsammen
har denne pædagogiske tilgang det formål at den bidrager til børnenes trivsel,
læring og udvikling.
Jeg vil lige uddybe lidt mere hvordan denne model bruges i praksis:
1 Litteraturpædagogisk tilgang:
Oplæsning:
Bogen læses op gerne nogenlunde uden de store afbrydelser. Selvfølgelig gives der plads til forståelsesspørgsmål - men man udsætter børnenes beretninger om egne oplevelser til efter højt læsningen er færdig.
Sidder i en hyggelig rundkreds på gulvet evt.
Pædagogen forsøger at holde en balance mellem at give børnene relevante informationer om bogen, og at komme i gang med oplæsningen. Vigtigt er det at pædagogen er opmærksom på at markere overfor børnene hvilken slags bog hun går i gang med. Er det eksempelvis et eventyr eller??
Litteratursamtale:
Pædagogen stiller børnene nogle spørgsmål så som:
Hvad kunne du godt lide ved historien?
Hvad kunne du ikke så godt lide ved historien
Var der noget du undrede dig over i historien?
osv.
Børnene bliver spurgt enkeltvis og får hver især god tid til at tænke over det.
Evt. kan der opstå samtaler om andre emner/temaer, der opstå ud fra bogens indhold. Her er det vigtigt pædagogen er med til at skabe disse filosofiske samtaler omkring andre emner.
Tegne og male:
Efter oplæsningen tegner og maler børnene deres indtryk fra historien individuelt eller måske i mindre grupper.
Lege:
Oplæsningen bliver bearbejdet via forskellige former for målrettet og opgavegjort leg. Med opgavegjort leg menes, at børnene får til opgave at udforme en leg over bogens tema. Her er både tale om voksenstyret og børnestyret leg.
Jeg vil lige uddybe lidt mere hvordan denne model bruges i praksis:
1 Litteraturpædagogisk tilgang:
Oplæsning:
Bogen læses op gerne nogenlunde uden de store afbrydelser. Selvfølgelig gives der plads til forståelsesspørgsmål - men man udsætter børnenes beretninger om egne oplevelser til efter højt læsningen er færdig.
Sidder i en hyggelig rundkreds på gulvet evt.
Pædagogen forsøger at holde en balance mellem at give børnene relevante informationer om bogen, og at komme i gang med oplæsningen. Vigtigt er det at pædagogen er opmærksom på at markere overfor børnene hvilken slags bog hun går i gang med. Er det eksempelvis et eventyr eller??
Litteratursamtale:
Pædagogen stiller børnene nogle spørgsmål så som:
Hvad kunne du godt lide ved historien?
Hvad kunne du ikke så godt lide ved historien
Var der noget du undrede dig over i historien?
osv.
Børnene bliver spurgt enkeltvis og får hver især god tid til at tænke over det.
Evt. kan der opstå samtaler om andre emner/temaer, der opstå ud fra bogens indhold. Her er det vigtigt pædagogen er med til at skabe disse filosofiske samtaler omkring andre emner.
Tegne og male:
Efter oplæsningen tegner og maler børnene deres indtryk fra historien individuelt eller måske i mindre grupper.
Lege:
Oplæsningen bliver bearbejdet via forskellige former for målrettet og opgavegjort leg. Med opgavegjort leg menes, at børnene får til opgave at udforme en leg over bogens tema. Her er både tale om voksenstyret og børnestyret leg.
De
faglige hovedpointer i denne model er:
·
Børn
lærer ikke alene ved at få en oplevelse som eksempelvis en oplæsning. Læring
foregår via egen aktive bearbejdning, gennem egen virksomhed. (Broström, s. 23
lj. 7-10) Denne opfattelse er blandt andet formuleret af John Dewey.[1]
·
Historien
skal reflekteres, det vil sige bearbejdes, og det er her samtale, tegne-,male
og legeaktiviteterne gør sig gældende.(Broström, s. 23 lj. 23-24)
·
Metoden
kan foruden at være en pædagogisk metode også fungere som en slags metode til
at få viden om børnenes forståelse af de oplæste bøger og deres forståelse af
skønlitteratur. (Broström, s. 23 lj. 32-34)
I
denne model er der lige som 3 stadier, som tidligere nævnt. Disse tre stadier
bidrager hver især med noget til den fulde oplevelse af hvad en oplæsning kan
bidrage med til barnet.
Selve
litteratursamtalen, der finder sted efter oplæsningen skal give "mulighed
for, at børnene lære at udtrykke egne oplevelser og forstå, lytte til andre
børns opfattelser og måske se historien på nye måder"(Broström, s. 24 lj.
14-15).
Litteratursamtalen
efterfølges af bearbejdelse af oplæsningen gennem tegne og malevirksomhed.
Jesper Froda(Konsulent at Pædagogisk psykologisk udvikling og rådgivning)
anbefaler at børn i børnehaven tilegner sig en række værkstedsfaglige
kundskaber og færdigheder som eksempelvis at male og tegne.
Det
sidste stadie er det legepædagogiske stadie. "Legen er børnehavebarnets
væsentligste opleve-, erkende-, handlemåde".(Broström, s. 25 lj.27). Endvidere
skriver Stig Broström at legen bidrager til at overvinde den egocentriske
tænkning. Altså udvikler decentreret[2]
tænkning". (s. 25 lj. 10-11)
[1]
John Dewey (20. oktober
1859 – 1. juni
1952), var en amerikansk filosof,
pædagog
og samfundskritiker.
[2]
at være i stand til at skifte perspektiv og erkende, at ting tager sig
forskellige ud, alt efter hvorfra de ses, og at et andet menneske kan opfatte
noget på en anden måde, end man selv gør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar