Modul 1

Billeder af bogen jeg arbejder med!

 

Jeg har, tænkt mig lige at ligge et billede ind af den bog jeg arbejder med i dette modul.
Jeg har valgt at tage billede af hvordan bogen ser ud inden i, så man får et god fornemmelse af de store fine billeder bogen har. Endvidere kan man på billederne fornemme, at der ikke er meget tekst i bogen!




Bogen jeg har arbejdet med i modul 1!
Titel: "Pigen i rødt" af Aaron Frishe

Billede af hvordan bogen ser ud inden i!!

Modul 2

Alternativ og supplerende kommunikation!

 

Jeg har i sidste uge arbejdet en del med modul 2 som hedder alternativ og supplerende kommunikation! Jeg har læst teksterne til modulet og lavet noget research af hvad der findes på nettet om emnet, og der findes meget ;-)

Der var en masse spørgsmål til modulet, som man kunne arbejde med, og det er jeg gået i gang med.! Jeg ligger ind neden for, hvad jeg har lavet:-) Så er det lettere, at se hvor langt jeg er med spørgsmålene!

1)      Hvad indebærer påstanden om, at alt er kommunikation, og hvordan kan begrebet ”alternativ og supplerende kommunikation” forstås?

At være i kommunikation med sine omgivelser er noget helt grundlæggende ved det at være menneske. Det er gennem kommunikation med andre at vi udvikler os og får viden om os selv. Det er også gennem kommunikation at vi skaber vores identitet og bliver deltager i det sociale liv. (Christensen, s. 145 lj. 8-12).

Påstanden om at alt er kommunikation indebære forskellige vinkler af påstanden. En af disse vinkler kunne være set fra den norske psykolog Per Lorenzen (2010). Han siger: "kommunikation er så meget." "Kommunikation forstås som grundlaget for vores dannelse som menneske...."(Christensen, s. 146 lj. 12-15)

Per Lorenzens kommunikations forståelse adskiller sig fra de mere snævre kommunikationsforståelser, hvor man primært ser kommunikation som en evne eller færdighed til at overføre meddelelser til en modtager via bestemte sproglige koder(Christensen, s. 146 lj. 28-30)

2)      Hvilket grundsyn på kommunikation danner udgangspunktet for teksterne. Prøv at beskrive det – og er der, som du ser det, forskelle i grundsyn?

Et af de grundsyn der er på kommunikationen er at kommunikationen betragtes som en udviklingsbetingelse, som gør, at vi forstår mere af os selv, af andre, og af de omstændigheder vi lever i(Lorentzen, Per).

"Vi kan kun erkende vores identitet gennem kommunikation".(Lorentzen, Per)

3)      Hvordan forholder du dig til at bruge teori om det spæde sprog og samspil mellem mor og spædbarn i forhold til det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktion?

Jeg forholder mig således:

Det er ikke okay at bruge "det spæde sprog" over for disse mennesker, for de er ikke spædbørn(i hvert fald ikke alle). Det er derfor ikke rimeligt at behandle dem som spædbørn(altså de udviklingshæmmede). Jeg mener, de fortjener at man snakker til dem som man ville gøre til andre jævnaldrende.

4)       Med udgangspunkt i Sterns udviklingsteori beskrives i teksten af Mette Christensen vigtigheden af at barnet oplever at ”være fælles om subjektive oplevelser, dvs. [oplever] intersubjektivitet”. Prøv at beskrive hvorfor der i forbindelse med børn/mennesker med funktionsnedsættelser kan være tale om, at intersubjektiviteten (det indre univers, men kan være fælles om – eller med Lorentzen og Thomsen den ”fælles oplevelsesverden”) har eller har haft svære vilkår?

Når et barn kommer til verdenen, har Daniel Stern(2000), med sin udviklingsteori beskrevet hvordan et spædbarn udvikler sit selv u samspil med sine nære omsorgspersoner. Når barnet fornemmer at andre kan have mental tilstande, der ligner barnets egne, bliver barnet klar over at det er muligt at være fælles om subjektive oplevelser, dvs. intersubjektivitet.

Det er så langt jeg er indtil videre, men jeg arbejder videre ;-)!!

 

 





Status på mit modul forløb!

Jeg er i fuld gang med modul 1 hvor jeg er ved at planlægge et konkret oplæsningsforløb! Jeg har valgt den bog jeg vil bruge til forløbet, efter at have læst en masse forskellige billedbøger. Bogen jeg har valgt hedder "Pigen i Rødt" og er skrevet af Aaron Frisch. Bogen er oprindelig udkommet på engelsk, så hende der har oversat bogen til dansk hedder Nanna Gyldenkærne. Det er en meget ny bog, der er udkommet i 2013!

Med hensyn til modul 2 alternativ og supplerende kommunikation, er jeg i gang med læsningsarbejdet, og søger lidt rundt på nettet omkring hvad der står om alternativ og supplerende kommunikation!

Det er status her fra! :-)
God dag!! :-)

Valg af hvilken metode jeg vil arbejde med i modul 1!

Jeg har valgt, at jeg i modul 1 vil arbejde med Stig Broströms metode den pædagogiske metode!
At valget er faldet på denne metode, skyldes at det er den metode, jeg helst som pædagog vil arbejde med ude i praksis!
Det næste jeg skal i gang med er at finde en børnebog jeg vil bruge til mit "tænkte" forløb.

Jeg ligger her under, det ud jeg har lavet indtil videre:

-         Hvad går metoden helt konkret ud på, og hvad er de faglige hovedpointer i den pågældende metode? Lav en sammenfattende beskrivelse af metoden og en faglig argumention for metodens faglige pointer.

Bogen det drejer sig om er Stig Broströms: "Fuld fart mod skolestart"
I denne bog beskrives en anden metode, end didaktisk oplæsning, til at arbejde med litteraturpædagogikken i dagtilbud.
Sidst dag lavede jeg et indlæg omkring hvad didaktisk oplæsning/læsning er, i dag vil jeg lave et indlæg om hvad Stig Broströms metode går ud på.

Den pædagogiske model:
I den pædagogiske model er der tre hjørnesten:

1.     Litteraturpædagogisk tilgang --> Læse og samtale

2.     Børnenes bearbejdning af oplæsningen --> male og tegne

3.     En legepædagogisk tilgang ---> Lege

 Tilsammen har denne pædagogiske tilgang det formål at den bidrager til børnenes trivsel, læring og udvikling.
Jeg vil lige uddybe lidt mere hvordan denne model bruges i praksis:

1 Litteraturpædagogisk tilgang:
Oplæsning:
Bogen læses op gerne nogenlunde uden de store afbrydelser. Selvfølgelig gives der plads til forståelsesspørgsmål - men man udsætter børnenes beretninger om egne oplevelser til efter højt læsningen er færdig.
Sidder i en hyggelig rundkreds på gulvet evt.
Pædagogen forsøger at holde en balance mellem at give børnene relevante informationer om bogen, og at komme i gang med oplæsningen. Vigtigt er det at pædagogen er opmærksom på at markere overfor børnene hvilken slags bog hun går i gang med. Er det eksempelvis et eventyr eller??
Litteratursamtale:
Pædagogen stiller børnene nogle spørgsmål så som:
Hvad kunne du godt lide ved historien?
Hvad kunne du ikke så godt lide ved historien
Var der noget du undrede dig over i historien?
osv.
Børnene bliver spurgt enkeltvis og får hver især god tid til at tænke over det.
Evt. kan der opstå samtaler om andre emner/temaer, der opstå ud fra bogens indhold. Her er det vigtigt pædagogen er med til at skabe disse filosofiske samtaler omkring andre emner.
Tegne og male:
Efter oplæsningen tegner og maler børnene deres indtryk fra historien individuelt eller måske i mindre grupper.
Lege:
Oplæsningen bliver bearbejdet via forskellige former for målrettet og opgavegjort leg. Med opgavegjort leg menes, at børnene får til opgave at udforme en leg over bogens tema. Her er både tale om voksenstyret og børnestyret leg.

 

De faglige hovedpointer i denne model er:

·        Børn lærer ikke alene ved at få en oplevelse som eksempelvis en oplæsning. Læring foregår via egen aktive bearbejdning, gennem egen virksomhed. (Broström, s. 23 lj. 7-10) Denne opfattelse er blandt andet formuleret af John Dewey.[1]

·        Historien skal reflekteres, det vil sige bearbejdes, og det er her samtale, tegne-,male og legeaktiviteterne gør sig gældende.(Broström, s. 23 lj. 23-24)

·        Metoden kan foruden at være en pædagogisk metode også fungere som en slags metode til at få viden om børnenes forståelse af de oplæste bøger og deres forståelse af skønlitteratur. (Broström, s. 23 lj. 32-34)

 

 

I denne model er der lige som 3 stadier, som tidligere nævnt. Disse tre stadier bidrager hver især med noget til den fulde oplevelse af hvad en oplæsning kan bidrage med til barnet.

Selve litteratursamtalen, der finder sted efter oplæsningen skal give "mulighed for, at børnene lære at udtrykke egne oplevelser og forstå, lytte til andre børns opfattelser og måske se historien på nye måder"(Broström, s. 24 lj. 14-15).

Litteratursamtalen efterfølges af bearbejdelse af oplæsningen gennem tegne og malevirksomhed. Jesper Froda(Konsulent at Pædagogisk psykologisk udvikling og rådgivning) anbefaler at børn i børnehaven tilegner sig en række værkstedsfaglige kundskaber og færdigheder som eksempelvis at male og tegne.

Det sidste stadie er det legepædagogiske stadie. "Legen er børnehavebarnets væsentligste opleve-, erkende-, handlemåde".(Broström, s. 25 lj.27). Endvidere skriver Stig Broström at legen bidrager til at overvinde den egocentriske tænkning. Altså udvikler decentreret[2] tænkning". (s. 25 lj. 10-11)

---

[1] John Dewey (20. oktober 1859 – 1. juni 1952), var en amerikansk filosof, pædagog og samfundskritiker.

[2] at være i stand til at skifte perspektiv og erkende, at ting tager sig forskellige ud, alt efter hvorfra de ses, og at et andet menneske kan opfatte noget på en anden måde, end man selv gør.

Stig Broströms metode til at arbejde indene for litteraturpædagogikken!

Jeg har i går været på biblioteket for at hente en bog der var kommet til mig!

Bogen det drejer sig om er Stig Broströms: "Fuld fart mod skolestart"
I denne bog beskrives en anden metode, end didaktisk oplæsning, til at arbejde med litteraturpædagogikken i dagtilbud.
Sidst dag lavede jeg et indlæg omkring hvad didaktisk oplæsning/læsning er, i dag vil jeg lave et indlæg om hvad Stig Broströms metode går ud på.

Den pædagogiske model:
I den pædagogiske model er der tre hjørnesten:

1. Litteraturpædagogisk tilgang --> Læse og samtale
2. Børnenes bearbejdning af oplæsningen --> male og tegne
3. En legepædagogisk tilgang ---> Lege

 Tilsammen har denne pædagogiske tilgang det formål at den bidrager til børnenes trivsel, læring og udvikling.
Jeg vil lige uddybe lidt mere hvordan denne model bruges i praksis:

1 Litteraturpædagogisk tilgang:
Oplæsning:
Bogen læses op gerne nogenlunde uden de store afbrydelser. Selvfølgelig gives der plads til forståelsesspørgsmål - men man udsætter børnenes beretninger om egne oplevelser til efter højt læsningen er færdig.
Sidder i en hyggelig rundkreds på gulvet evt.
Pædagogen forsøger at holde en balance mellem at give børnene relevante informationer om bogen, og at komme i gang med oplæsningen. Vigtigt er det at pædagogen er opmærksom på at markere overfor børnene hvilken slags bog hun går i gang med. Er det eksempelvis et eventyr eller??
Litteratursamtale:
Pædagogen stiller børnene nogle spørgsmål så som:
Hvad kunne du godt lide ved historien?
Hvad kunne du ikke så godt lide ved historien
Var der noget du undrede dig over i historien?
osv.
Børnene bliver spurgt enkeltvis og får hver især god tid til at tænke over det.
Evt. kan der opstå samtaler om andre emner/temaer, der opstå ud fra bogens indhold. Her er det vigtigt pædagogen er med til at skabe disse filosofiske samtaler omkring andre emner.
Tegne og male:
Efter oplæsningen tegner og maler børnene deres indtryk fra historien individuelt eller måske i mindre grupper.
Lege:
Oplæsningen bliver bearbejdet via forskellige former for målrettet og opgavegjort leg. Med opgavegjort leg menes, at børnene får til opgave at udforme en leg over bogens tema. Her er både tale om voksenstyret og børnestyret leg.


Dette er hvad Stig Broströms metode går ud på.! :-)
Jeg skal nu i  gang med at vælge mig en af disse metoder jeg vil arbejde med!
Jeg vil med den metode jeg vælger planlægge et didaktisk forløb med en selvvalgt billedbog! :-)

Hvad er dialogisk læsning??

Jeg har valgt at starte mit modul forløb med at få læst alt den obligatoriske litteratur.! Den første bog jeg har fået hjem er: "At læse med børn - dialogisk oplæsning i dagtilbud" af Mette Nygaard Jensen. Undervejs i min læsning tager jeg små stikord og noter, og disse lægger jeg her ind på bloggen, så I har mulighed for at følge mit arbejde med modulerne! :-)

Her kommer det første jeg har noteret:

Dialogisk læsning!

Hvad??

·         Dialogisk læsning er en metode til oplæsning. I denne metode inddrages børn som aktive medfortællere af historien!

·         Metoden udviklet af en amerikansk forskergruppe og første gang beskrevet i Whitehurst et al. (1988).

·         Et vigtigt princip i dialogisk oplæsning er at spørgsmål og feedback tilpasses det enkelte barn, så barnet støttes i sin nærmeste udviklingszone.!¨

·         Den voksne/pædagogens rolle, bliver i dialogisk oplæsning at opmuntre og støtte barnet i at bruge sproget. Endvidere er det vigtigt at pædagogen også lægger op i sine spørgsmål til at barnet kan udvide det sprog barnet allerede besidder!

Hvordan??

·         For at kunne skabe en god dialog omkring en bog, er det vigtigt at både børn og voksne har et godt kendskab til bogen/historien i bogen!

·         Det er bedst hvis den bog man bruger til dialogisk læsning er blevet læst op et par gange før, så børnene og den voksne/pædagogen kender historien. Derefter kan man begynde at inddrage børnene som aktive med fortællere at historien. Da børn godt kan lide gentagelser, giver dette derfor meget god mening!

·         Dialogisk oplæsning kan ikke kun bruges i dagtilbud, men kan også sagtens benyttes som oplæsnings form af forældrene hjemme.

 

·         Læser man med en gruppe af børn er det vigtigt, at være opmærksom på at alle børn kommer til orde. Endvidere er det vigtigt at have fokus på, at det er en fordel, hvis den gruppe børn man læser for har nogenlunde samme alder.

·         God dialogisk oplæsning kræver lidt forberedelse:

1.       Finde ud af hvilke børn man vil læse med

2.       Vælge en bog der passer til målgruppen (Tænk på sprog og indhold).

3.       Derefter må man selv læse bogen.

4.       Til sidst er det en god ide, at have tænkt igennem hvilke spørgsmål man vil stille undervejs i historien!

DKK-projektperiode i valgfrie moduler

Jeg har i denne projektperiode, valgt 2 moduler ud, jeg vil dykke nærmere ind i disse moduler, og fordybe mig i dem!
De moduler jeg har valgt at arbejde med hedder:

Modul 1

Litteraturpædagogik:

Fortælling, æstetik og sprog – to konkrete fortællemetoder

Målet med dette modul er:

At den studerende erhverver indsigt i to metoder indenfor litteraturpædagogikken samt planlægger et didaktisk forløb med udgangspunkt i en af metoderne samt med en selvvalgt billedbog.

Den andet modul jeg har valgt er:

Modul 2

Alternativ og supplerende kommunikation

Målet med dette modul er:

At den studerende opnår teoretisk indsigt i, hvordan børn, unge og voksne med særlige behov anvender sprog, og hvilken betydning sprog, kommunikation og udtryksformer har for deres liv. Denne indsigt skal kvalificere den studerende i det pædagogiske arbejde med at understøtte udviklingen af brugeres (børn, unge og voksne med særlige behov) kommunikative kompetencer og udtryksformer.

Grunden til det lige er disse 2 moduler jeg har valgt, kommer her:

Jeg synes, litteraturpædagogik er rigtig spændendende, og kunne godt tænke mig at vide mere om hvordan man kan bruge litteraturpædagogikken i praksis. Endvidere kunne jeg godt tænke mig at vide hvilke forskellige metoder/tilgange til arbejdet med litteraturpædagogikken der er at vælge mellem!

Den måde vi mennesker kommunikere på, synes jeg er rigtig spændende. Generelt er der noget ved alt inden for sprog der fanger mig! Jeg synes, det kunne være spændende at vide mere omkring, alternativ og supplerende kommunikation. For hvordan kan mennesker der ikke har et sprog kommunikere, og hvordan kan vi evt. være med til at give dem et sprog, eller hjælpe dem med at opbygge et!!? Dette er bare nogle at de spørgsmål jeg kommer i tanke om, når jeg tænker på disse to moduler!

Jeg glæder mig selv til at komme i gang med modulerne, og er så småt allerede begyndt at tilegne mig viden, i form af at læse en masse tekster/bøger!!

Mit arbejde med disse to moduler, kan følges her på bloggen! :-) God fornøjelse!!

 

 

 

 

 

 

Tradition og Fornyelse 2013

Aktivitet 3, periode: 15/2 – 21/2
Individuelt arbejde
Iagttagelse af hvordan sociale online netværk indgår i hverdagen for din målgruppe (Børn, unge, brugere – men også dig selv og dine omgivelser)

1 og 2 Min målgruppe og hvilke sociale online netværk målgruppen anvender?

Jeg har valgt  at arbejde med målgruppen 6-7 år. Min sidste praktik var i en SFO, hvor den gruppe børn jeg var tilknyttet var 6-7 år. Jeg havde, mulighed for at undersøge hvordan sociale online medier var, en del af børnenes hverdag, var de timer om eftermiddagen, hvor de opholdt sig i SFO´en.

Jeg opleve egentlig ikke, at de sociale medier spillede en helt vildt stor rolle, for børnene. Der var nogle af børnene der gerne ville side ved computeren og spille, noget der hedder "MovieStar Planet". Helt præcis hvad det drejer sig om, ved jeg ikke. Men det var noget de kunne spille med hinanden og andre. De havde hver oprettet deres egen "MovieStar Planet". De kunne inden i "MovieStar Planet", både spille og skrive med hinanden.

Jeg oplevede tit, at børnene kom og spurgte om hjælp til at stave til et ord, fordi de skulle skrive til en af de andre i spillet. Jeg tænkte straks, det var en god måde for børnene, at komme i gang med  at stave. Her fandt  børnene ud af hvor dejligt og brugbart det er at kunne skrive, og hvad det kan "bruges" til.

Jeg var, også sommetider nede i computerrummet, for at hjælpe børnene med at læse hvad andre spiller inde på "MovieStar Planet" skrev til dem. Jeg fornemmede ud fra det sprog jeg læste, der blev anvendt der inde, at det er en social online side, for børn mellem 7-9 år. Det var let læseligt sprog, de skrev til hinanden der inde, korte sætninger, og 1-2 stavelses ord.

3.  Hvilket sprog bliver anvendt?

Dette sociale online medie betyder for min målgruppe, at de har et sted hvor de kan mødes med andre børn på deres egen alder. De kan samtidig med at de spiller med dem, også skrive små kommentarer til hinanden. Det var længe ikke alle børnene der følte sig særlig tiltrukket af dette sociale online medie. Der var lige som en lille fast gruppe fra 1 klasse (7 år ca.), der fandt det rigtig hyggeligt, at sidde ved computerne og "falde ind i" dette sociale online medie "MovieStar Planet". Den gruppe der ikke holdt til ved computerne hvor dette medie ikke fangede deres opmærksomhed, var gerne det jeg vil kalde "sport drengene og pop pigerne". Det siger lidt sig selv, men en gruppe af drengene der har krudt i røven, og hvor det at sidde, foran en computerskærm, er for kedeligt. Pop pigerne, er en gruppe piger, der hellere vil opleve "MovieStar" på deres egne kroppe. De leger selv "MovieStar" og hører musik, danser og laver teater.

Min rolle som pædagog, oplevede jeg lidt som en slags "hjælper rolle". Jeg hjalp børnene hvis de havde problemer ved computerne, enten med at stave til nogle ord, læse noget op, eller tekniske problemer med computeren.

4. Kan man være venner med brugere på Facebook, Twitter osv.?

Umiddelbart vil jeg sige nej.

Ved at være venner med en bruger på Facebook eksempelvis, betyder at du som pædagog er i stand til at se alt hvad brugeren skriver inden på facebook. Lad os sige, man er pædagog på et center for unge med misbrug. Du er blevet venner med en af brugerne (X) på facebook. (X) har været ude ved jer på centeret og er efterhånden rigtig godt på vej ud af sit misbrug. (X) har fået lov at komme hjem på weekend ved sine forældre. Du sidder i din sofa fredag aften, og læser hvad der sker rundt omkring ved dine venner denne weekend. Du falder over en status opdatering fra (X), der skriver han er vildt stiv. Hvordan reagere du som pædagog/og hvordan børn man reagere som pædagog. Når jeg tænker på et etisk dilemma som dette, får det mig til at sige nej, du skal ikke være venner med dine bruger å facebook eller twitter, vil jeg i hvert fald ikke mene/være.

 

Tradition og Fornyelse 2013

Text 2

Børn og unges digitale liv

Resume:

Denne tekst er skrevet som en opfordring til forældrene. Det opfordrer forældrene til at orientere sig omkring internettet og sociale medier. Forfatteren til artiklen vil have forældrene til, at tage deres børn i hånden, og sammen udforske internettets mange muligheder.  På den måde har børnene i større chance for at blive mere bevidst om internettets muligheder, og bevidst om hvordan de beskytter sig selv bedst muligt.

1.      Det første fokus punkt jeg har valgt at fremhæve, er i teksten også fremhævet med fed skrift.

"Orienter jer, vis interesse, vær nysgerrige, lyt, lad jer inddrage, tag initiativ og lær sammen med jeres børn."

Dette er skrevet direkte som en opfordring til forældrene. Man prøver her at fange forældrene, og få dem til at "gå ned på niveau" sammen med deres børn/barn. Jeg synes, det er en rigtig god opfordring. Jeg tror, det er en god måde, at få lært ens barn/børn, hvordan internettet fungerer. I stedet for bare, at tro de lærer om det i skolen eller af vennerne.

2.      Det andet fokus punkt kommer her:

"Her skaber de venskaber og holder sig opdateret i kammeratflokken, og derfor er de også socialt afhængige af disse."

Vi er afhængige af det. At kommunikere med kammerater, venner, kollegaer osv. Vi gør det stort set hver dag. Vores børn vokser op i denne verden, og for dem bliver det en helt naturlig ting at gøre det. For at sikre vores børn en god start på "den online platform", kan vi tage dem "i hånden" og sammen guide os ind i den online verden.

 

Aktivitet 2, periode: 1/2 – 15/2

Mobiltelefon iagtagelser:

Jeg har i første omgang været ude i bilka for at gøre mig nogle iagtagelser. Jeg har gået lidt rundt i bilka og iagtaget folk når deres mobiltelefon ringer, hvordan de reagere og hvordan samtalen ellers forløber.
Det jeg er kommet frem til lyder sådan her:
 
Gruppe 1 (Unge): De tager mobilen og siger "Hej", uden videre at sige hvem de er.  De snakker i almindeligt toneleje, og lader sig ikke optage af samtalen, men "shopper" roligt videre.

Gruppe 2 ("forældre"): Tager mobil og siger "Hej" og hvem de er, altså deres navn. Stopper op og koncentrere sig om samtalen, stiller sig evt. lidt til side, for ikke at stå i vejen for andre folk og fortsætter deres handlen efter samtalen. Samtalen i  mobiltelefonen fortsætter også i almindeligt toneleje.

Gruppe 3 (Ældre): Bliver lidt forskrækket, når noget lige pludselig brummer i lommen, og fisker lidt fabrilsk ned i lommen efter mobilen. Tager den op, og står lige og kigger på den, for at ramme den knap hvor med man tager telefonen. Her stopper vedkomne også op, og virker koncentreret om samtalen. I det tilfælde med de ældre jeg iagtagede steg tonelejet lidt i og med telefonen blev taget. Også her fortsætter "handlen ind" efter samtalen.

Det er de observationer jeg har gjort indtil videre. Jeg synes, det var en sjov øvelse, og faktisk meget spændende, at prøve at være lidt bevidst om, når man er ude blandt andre mennesker. Det siger faktisk alligevel meget om hvilken "type" mennesker de er.

For mit eget vedkomne, så tager jeg altid min mobil, ved at sige hej og mit navn. Derefter kan jeg sagtens fortsætte med "shoppingen" eller hvad jeg er i gang med, imens jeg snakker i mobil. Jeg vil mene, jeg ikke ændrer så meget i mit toneleje. Måske sænker jeg det lidt hvis der står mange folk rundt om mig, men ellers ikke. :-)

Tradition og Fornyelse 2013

Aktivitet 1
Tekst 1

Resume af teksten:
"Sms'er ødelægger ikke sproget"
Nogle mener sms´er ødelægger det danske sprog. At vi dansker bliver mere sjusket i den måde vi bruger det danske sprog på. Det mener sprogforsker og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund, dog ikke er tilfældet. Han forklare i en artikkel på TDC´s hjemmeside, at vi dansker sjusker med vores sprog når vi skriver sms´er og e-mail´s, har ingen indflydelse på den måde vi ellers bruger det danske sprog på.
"Det er en myte at sms-sproget påvirker vores traditionelle tale- og skriftsprog...." (Et citat af Jørn Lund)
Det danske sprog har udvilket sig meget den sene tid. Nye ord er kommet ind og gamle ord udgået. Nogle danske ord er sågar erstattet af engelske ord. Jørn Lund mener dog ikke, der er grund til bekymring, for at det engelske sprog bliver en fast bestanddel af det danske sprog.

Det fokuspunkt jeg har tænkt mig, at fremhæve i denne tekst, er det et citat af Jørn Lund. Han udtaler sig i artiklen således:

- Det er en myte at sms-sproget påvirker vores traditionelle tale- og skriftsprog. Det er en helt anden sprogtype, hvor alt er tilladt, og man blander tegn, bogstaver og tal. Der har endnu ikke været nogle tegn på afsmitning, slår han fast.

Jeg giver Jørn Lund ret, jeg mener heller ikke, der er grund til bekymring, over at det vil smitte af på vores traditionelle tale og skriftsprog.
Af egne erfaringer med de to forskellige sprog (sms sproger og det traditionalle skriftsprog), kan jeg godt mærke at sms sproger er det nemmeste, og det der går hurtigst. Jeg behøves ikke tænke så meget over tegnsætning osv, som jeg gør hvis jeg skal skrive en eksamens opgave eksempelvis. Jeg ved der imod også godt hvornår jeg skal bruge det ene "sprog" og hvornår jeg skal bruge det andet "sprog". Og det vigtigste er vel at kunne skilde disse to sprog fra hinanden.!

Er der nogen der kan se nogle negative sider ved det Jørn Lund siger, eller måske ikke er enige og der imod synes at sms sproget ødelægger det danske sprog???